Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
walter scott
alle Sider hørtes Raabene: »En hvid Drage! — en hvid Drage!
Sankt Georg for det muntre England!« Krigsraab, som Angriberne
havde antaget, fordi de hørte med til den Rolle, de spillede som
angelsachsiske fredløse, og rundtom kom der Fjender til Syne med en
Hurtighed i Fremrykningen og Angrebet, som syntes at mangfoldiggøre
deres Antal.
Begge de angelsachsiske Høvdinge toges til Fange i samme Øjeblik,
hver især under Omstændigheder, der var betegnende for deres Karakter.
Saasnart Cedric saa, at en Fjende viste sig, slyngede han efter ham det
Kastespyd, lian havde tilbage; det gjorde bedre Virkning end det, han
havde kastet efter Fangen, thi det naglede Manden til et Egetræ, som
tilfældigvis var tæt bagved ham. Efter at Cedric saa vidt havde været
heldig, sporede han sin Hest frem imod en ny, trak samtidig sit Sværd
og slog løs med saa hensynsløst Baseri, at hans Vaaben ramte en tyk
Gren, som hang over hans Hoved, og han afvæbnedes ved sit eget Hugs
Voldsomhed. Han blev øjeblikkelig tagen til Fange og trukken af
Hesten af to eller tre af de Stimænd, der stimlede sammen om ham.
Athelstane delte hans Fangenskab, da hans Tømme var bleven greben
og han selv med Magt reven ned, længe forinden han kunde drage sit
Vaaben eller sætte sig i nogen ordentlig Forsvarsstilling.
Følget, der var besværet med Bagage og overrasket og forskrækket
over den Skæbne, der havde ramt dets Herrer, blev et let Bytte for
Angriberne, medens Lady Bowena midt i Toget og Jøden og hans Datter
i Bagtroppen havde den samme ulykkelige Skæbne.
Af hele Toget undkom ingen undtagen Wamba, der ved denne
Lejlighed viste langt mere Mod end de, der gjorde Krav paa at besidde
større Fornuft. Han bemægtigede sig et Sværd, der tilhørte en af
Tjenerne, som sendrægtig og tvivlraadig var ifærd med at drage det, slog
om sig med det som en Løve, drev flere Personer, der nærmede sig til
ham, tilbage og gjorde et kækt, om end frugtesløst Forsøg paa at
komme sin Herre til Hjælp. Da Narren ikke længere kunde værge sig
mod Overmagten, sprang han af Hesten, ilede ind i den tætte Skov og
undslap under den almindelige Forvirring.
Men saasnart den tapre Nar befandt sig i Sikkerhed, tænkte han
mere end en Gang paa, om han ikke skulde vende om og dele den
Herres Fangenskab, hvem han var oprigtig hengiven.
»Jeg har hort Mænd tale om Frihedens Velsignelser,« sagde han til
sig selv, »men jeg vilde ønske, at en eller anden Vismand vilde lære
mig, hvad jeg skal bruge den til, nu da jeg har den «
Da han udtalte disse Ord højt, kaldte en Stemme ganske tæt ved
ham i en sagte og forsigtig Tone: »Wamba!« og samtidig sprang en
Hund, hvilken han genkendte som Fangan, op og logrede ad ham.
»Gurth!« svarede Wamba ligesaa forsigtig, og Svinehyrden stod straks
foran ham.
»Hvad er der paafærde?« sagde han ivrig; »hvad betyder disse Baab
og denne Klirren med Sværd?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
