Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
131
»Aa, det er bare et Puds, som horer med til vor Tid,« sagde Wamba;
»de er alle tilhobe Fanger.«
»Hvem er Fanger?« udbrod Gurth utaalmodig.
»Vor Herre og vor Frøken og Athelstane og Hundibert og Oswald.«
»I Guds Navn,« sagde Gurth, »hvorledes er de blevne Fanger? —
og hvis Fanger er de?«
»Vor Herre var for rask til at kæmpe,« sagde Narren, »og Athelstane
var ikke rask nok, og de andre vilde slet ikke slaas. Og det er Mænd
med grønne Jakker og sorte Masker, der har taget dem til Fange. Og
de ligger allesammen kastede om i Græsset ligesom de Skovæbler, du
plejer at ryste ned til dine Svin. Og jeg vilde le ad det,« sagde den
skikkelige Nar, »naar jeg bare kunde det for Graad.« Og han fældede
Taarer af uskrømtet Sorg.
Gurths Kinder blussede. »Wamba,« sagde han, »du har et Vaaben,
og dit Hjerte har altid været stærkere end din Hjerne — vi er kun to
— men et raskt Angreb af Mænd med Mod i Brystet kan udrette meget
— følg med mig!«
»Hvorhen? — og i hvad Hensigt?« sagde Narren.
»For at befri Cedric.«
Da Narren lige vilde følge hans Opfordring, kom en tredje Person
pludselig til Syne og bød dem begge standse. Efter hans Dragt og
Vaaben vilde Wamba have holdt ham for en af de fredløse, der nys
havde overfaldet hans Herre; men foruden at han ikke havde nogen
Maske paa, kunde han trods Halvmørket paa det pragtfulde
Skulder-helte, det kostbare Jagthorn, som hang i det, og det rolige, bydende
Udtryk i hans Stemme og Holdning genkende Fribonden Locksley, der
under saa ugunstige Omstændigheder havde sejret i Kampen om den
ved Bueskydningen udsatte Pris.
»Hvad betyder alt dette?« sagde han: »livem er det, der røver og
plyndrer og gør Fanger her i disse Skove?«
»Du kan se lidt nærmere paa deres Jakker,« sagde Wamba, »saa
vil du snart kunde se, om det er dine Børns Klæder eller ej — for de
ligner dine ligesaa grangivelig, som den ene grønne Ærtebælg ligner den
anden.«
»Jeg skal straks faa Besked paa det,« svarede Locksley, »men det
vil jeg sige jer, I rører jer ikke af Stedet, inden jeg kommer tilbage,
ellers gælder det jert Liv. Gør kun, som jeg siger, det er det bedste
baade for jer og for jeres Herrer. Men bliv lidt, jeg maa sørge for,
at jeg saa meget som muligt kommer til at ligne disse Mænd.«
Med disse Ord spændte han Skulderremmen med Jagthornet af, tog
en Fjer at sin Hue og gav dem til Wamba; derpaa tog han en Maske op
af sin Taske, paalagde dem paany at staa stille og begav sig ud for at
rekognoscere.
»Skal vi staa stille, Gurth,« sagde Wamba, »eller skal vi ogsaa
smøre Haser fra ham? Efter min naragtige Mening havde han hele en
Bovers Udstyr altfor meget paa rede Haand, til at han selv kan være
en a’i’lig Mand.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
