Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nittende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
133
NITTENDE KAPITEL.
Efter tre Timers rask Gang naaede Cedrics to Livegne med deres
hemmelighedsfulde Forer til en lille aaben Plads i Skoven, midt paa
hvilken der stod et mægtigt Egetræ, som strakte sine knudrede Grene
ud i alle Retninger. Under dette Træ laa tre eller fire Skytter udstrakte
paa Jorden, medens en fjerde som Skildvagt gik frem og tilbage i den
af Maanelyset dannede Skygge.
Da Vagten hørte Lyden af Trin, der nærmede sig, gjorde han straks
Anskrig, og de sovende sprang øjeblikkelig op og spændte deres Buer.
Seks Pile, lagte paa Strengene, var rettede lien imod den Kant, hvorfra
Vandringsmændene nærmede sig, men da deres Fører genkendtes,
modtoges han med alle Tegn paa Ærbødighed og Hengivenhed, og alle
Varsler om og Bekymringer for en ublid Modtagelse forsvandt straks.
»Hvor er Mølleren?« var det første Spørgsmaal.
»Paa Vejen til Rotherham.«
»Med hvor mange?« spurgte Anføreren, thi det s}ntes han at være.
»Med seks Mand og godt Haab om Bytte med St. Nicolais Bistand.«
»Det er fromt talt,« sagde Locksley; »og hvor er Allan-Dale?«
»Han er gaaet hen ad Watlingstret til for at passe Prioren af
Jorvaulx op.«
»Det er ogsaa vel betænkt,« svarede Høvedsmanden; — »og hvor
er Munken?«
»I sin Celle.«
»Derhen vil jeg gaa,« sagde Locksley. »Spred eder nu og opsøg
eders Kammerater. Saml saa mange Mand, som I kan faa fat paa, for
der er er Vildt ude, som maa jages skarpt og vil bide fra sig. Og tøv
lidt,« tilføjede han, »jeg har glemt det nødvendigste af det hele. To af
eder maa straks begive eder paa Vejen til Torquilstone, Front-de-Boeufs
Borg. En Flok fine Herrer, der har forklædt sig i samme Dragt, som
vi har, er i Færd med at føre en Del Fanger derhen. Hold skarpt Øje
med dem, thi selv om de naar Borgen, førend vi faar samlet vor Styrke,
er det en Æressag for os at tugte dem, og vi skal nok finde Udveje
dertil. Hold derfor skarpt Udkig med dem, og send en af eders
Kammerater, den, som er lettest til Bens, for at bringe Bud derom.«
De lovede nøje at efterkomme Høvdingens Bud og begav sig hurtig
hort i deres forskellige Ærinder. Imidlertid fortsatte deres Anfører og
hans to Ledsagere, der nu betragtede ham med stor Ærbødighed og
nogen Ængstelse, deres Vej til Copmanhurst’s Kapel.
Da de havde naaet den lille, maanebelyste Plads og havde liggende
for sig det ærværdige, om end forfaldne Kapel og den simple
Eremitbolig, der passede saa vel til asketiske Andagtsøvelser, hviskede Waraba
til Gurth: »Hvis det er en Røvers Bolig, stemmer det med det gamle
Ordsprog, at jo nærmere man er Kirken, desto længere er man fra Gud.
Og ved min Hanekam,« tilføjede han, »jeg tror saa vist, det forholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
