Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nittende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
walter scott
»Hold din Mund, Wamba,« sagde Gurth; »det er maaske altsammen,
som du tror, men om saa den lede Satan med Bukkehornene kom og
bød mig sin Hjælp til at sætte Cedric og Lady Rowena i Frihed, saa er
jeg bange for, at jeg ikke vilde være from nok til at sige nej til den
ondes Tilbud og byde ham vige fra mig.«
Eremiten var nu fuldstændig klædt som en Skytte med Sværd og
Jagthorn, Bue og Pilekogger og en svær Stav paa Skulderen. Han
forlod sin Celle i Spidsen for de forsamlede, og efter omhyggelig at have
laaset Døren af ståk han Nøglen ind under Dørtrinet.
»Er du i en saadan Tilstand, at du kan gøre god Tjeneste, Broder,«
sagde Locksley, »eller løber Øllet dig endnu rundt i Hovedet?«
»Ikke mere, end en Slurk af St. Dunstans Kilde kan raade Bod
paa,« svarede Præsten; »der er en Smule Susen i min Hjerne og lidt
Usikkerhed i Benene, men I skal snart se begge Dele forsvinde.«
Med disse Ord gik han ned til det Stenbassin, hvori Kildens Vand
boblede, medens det dansede i det hvide Maanelys, og tog saa stor en
Slurk, som om han havde villet tømme Kilden.
»Naar har du før drukket saa stor en Slurk Vand, hellige Klærk af
Copmanhurst?« sagde den sorte Bidder.
»Aldrig, siden mit Vinfad blev lækt, og Vædsken løb ud af det
forkerte Hul,« svarede Eremiten, »saa at jeg ikke havde andet at drikke
end min Skytspatrons gode Gave her.«
Derpaa dyppede han Hænder og Hoved i Kilden og vaskede alle
Spor af det natlige Drikkelag bort af dem.
Da den lystige Præst saaledes var bleven forfrisket og ædru,
svingede han sin svære Stav over Hovedet med tre Fingre, som om den
havde været et Rør, og udbrød : »Hvor er de lumpne Røvere, der slæber
Pigebørn hort imod deres Vilje? Gid den lede Satan flyve bort med
mig, om jeg ikke er Karl for et Dusin Stykker af dem.«
»Bander du, hellige Klærk?« sagde den sorte Bidder.
»Din Klærketitel kan du beholde for dig selv,« svarede den
forvandlede Præst; »ved St. Georg og Dragen, jeg er ikke Munk længere,
end medens jeg har min Kutte paa Kroppen. Naar jeg har faaet min
grønne Jakke paa, drikker jeg og bander og gantes med Tøsene saa
saa godt som nogen Jægersmand i West Biding.«
»Kom nu, du Præst«, sagde Locksley, »og hold din Mund; du gør
saadant Spektakel som et helt Kloster paa en Helligaften, naar Pater
Abbeden er gaaet i Seng. Kom I ogsaa, I gode Mænd, tøv ikke for at
tale — hører I, kom med, vi maa samle hele vor Styrke, og endda
bliver der faa nok, i Fald vi skal storme Reginald Front-de-Boeufs Borg.«
»Nu af Sted«, sagde Locksley, »og lad os ikke spilde Tiden.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
