Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
walter scott
»Ved den hellige Messe, I mener den smukke Jødinde!« sagde de
Bracy, »dog vilde jeg have svoret paa, at eders Tanker var mere ved
den gamle Aagerkarls Pengeposer end ved Datterens sorte Øjne.«
»Jeg kan beundre begge Dele,« svarede Tempelherren. »Desuden
er den gamle Jøde kun halv Prise; jeg maa dele Byttet fra ham med
Front-de-Boeuf, der ikke vil overlade os Brugen af sin Borg for intet.«
Medens denne Samtale forefaldt, forsøgte Cedric at faa lokket en
Tilstaaelse ud af dem, som bevogtede ham, om, hvad Slags Folk de
var, og hvad Hensigten var med deres Overfald.
Forgæves gik Cedric dog i Rette med sine Bevogtere, der havde for
mange gode Grunde for deres Tavshed til at lade sig formaa til at bryde
den enten ved hans Vrede eller ved hans Forestillinger. De vedblev at
jage af Sted med ham i stor Hast, indtil Torquilstone, Reginald
Front-de-Boeufs gamle, skimlede Borg, hævede sig for Enden af en
Allé af mægtige Træer. Aldrig saa snart saa Cedric Taarnene paa
Front-de-Boeufs Borg hæve deres graa og mosgroede Tinder op i Morgensolen
over de Skove, hvoraf de omgaves, førend han øjeblikkelig flk en
sandere Anelse om Aarsagen til hans Ulykke.
»Jeg gjorde Bøverne og de fredløse i deres Skove Uret,« sagde han,
»da jeg antog, at slige Stimænd hørte til deres Bander; med ligesaa
megen Føje kunde jeg have forvekslet Rævene i disse Krat med
Frankrigs graadige Ulve. Sig mig, I Hunde — er det mit Liv eller min
Formue, eders Herre eftertragter?
De Mænd, der bevogtede dem, forblev ligesaa stumme over for
denne Tiltale som over for den tidligere, og nu holdt de foran
Borgporten. De Bracy stødte tre Gange i sit Horn, og Bueskytterne, der
havde taget Plads paa Muren ved deres Komme, skyndte sig at fire
Vindebroen ned og give dem Adgang.
Lady Bowena blev derpaa skilt fra sit Følge og ført til et fjernt
liggende Gemak, ganske vist med al Høflighed, men uden at man spurgte
hende, om hun havde Lyst dertil. Den samme foruroligende
Udmærkelse vistes Bebekka trods alle Bønner fra hendes Fader, der i denne
yderste Vaande endog tilbød Penge, for at hun kunde faa Lov til at
blive hos ham. »Elendige Vantro,« svarede en af hans Bevogtere,
»naar du har set din Hule, vil du ikke ønske, at din Datter skal dele
den.« Og uden yderligere Forhandling blev den gamle Jøde med Magt
slæbt hort ad en anden Kant end de andre Fanger. Tjenerskabet blev,
efter at være omhyggelig ransaget og afvæbnet, ført hen til en anden
Del af Borgen, og der nægtedes endog Bowena den Trøst, hun kunde
have haft af sin Terne Elgithas Nærværelse.
Det Gemak, i hvilket de angelsachsiske Høvdinge blev indespærrede
— thi dem vil vi først henvende Opmærksomheden paa — brugtes vel
for Tiden som en Slags Vagtstue, men havde fordum været Borgens
fornemste Hal.
Cedric gik op og ned i Gemakket, optagen af harmfulde Tanker om
Fortiden og Nutiden, medens hans Lidelsesfælles Sløvhed, der hos ham
øvede samme Virkning som Taalmodighed og en filosofisk Livsbetragt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
