Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyvende Kapitel - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
walter scott
»Jeg skal bringe Ridderen eders Udfordring,« sagde TafTelmesteren;
»imidlertid overlader jeg eder til eders Maaltid.« •
Fangerne havde imidlertid ikke længe været optagne af at nyde
Maaltidet, forinden deres Opmærksomhed droges hort fra denne
højst alvorlige Beskæftigelse derved, at der stødtes i et Horn foran
Porten. Det gentoges tre Gange med saadan Styrke, som om der var stødt
i Hornet foran en fortryllet Borg af den udkaarne Ridder, paa hvis
Rud Haller og Taarne, Mure og Tinder skulde styrte sammen og
forsvinde som Morgentaagen. Angelsachserne fo’r op fra Bordet og ilede
hen til Vinduet. Men deres Nysgerrighed skuffedes; thi Vinduerne
vendte ud imod Borggaarden, og Hornets Toner kom ude fra.
Imidlertid syntes de at have noget alvorligt at betyde, thi der kom straks
stor Travlhed i Borgen.
ENOGTYVENDE KAPITEL.
Idet vi overlader det til de angelsachsiske Høvdinge at vende tilbage
til deres Maaltid, saa snart deres utilfredsstillede Nysgerrighed vil
tillade dem at efterkomme deres halvt tilfredsstillede Appetits Krav, vil
vi betragte Isak fra Yorks langt strengere Fangenskab. Den stakkels
Jøde var i Ilast bleven slæbt ned i et Fangehul i Borgen, hvis Gulv laa
dybt under Jordens Overflade og var meget fugtigt, fordi det endog laa
dybere end selve Borggraven. Den eneste Lysning kom gennem et
eller to Glughuller, der sad saa højt oppe, at Fangen langt fra kunde
naa dem. Selv ved Middagstid faldt der gennem disse Aabninger kun
et dunkelt og usikkert Lys, der blev til fuldstændigt Mørke, længe
forinden Resten af Borgen var gaaet glip af Dagens Velsignelse.
Ved den ene Ende af dette forfærdelige Opholdssted var der en stor
Rist, tvers over hvilken der laa nogle, af Rust halvt fortærede
Jernstænger.
Ilele Fængslets Udseende kunde have forfærdet selv en modigere
Mand end Isak, der dog var mere fattet, nu da den truende Fare havde
ramt ham, end han havde set ud til at være, da han pintes af en Angst,
hvis Aarsag endnu var fjern og afhang af Tilfældigheder. Heller ikke
var det første Gang, at Isak havde befundet sig i saa farlige Forhold.
Han havde derfor Erfaringen til Vejleder samt Haabet om, at han atter
ligesom tilforn kunde befries som en fangen Fugl fra Fuglefængeren.
Fremfor alt havde han en Støtte i sit Folks urokkelige Haardnakkethed
og den ubøjelige Bestemthed, hvormed man hyppig har set Israeliter
finde sig i de største Pinsler, Vold og Magt kan paaføre dem, hellere
end de har villet tilfredsstille Voldsmændene ved at opfylde deres
Fordringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
