Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
walter scott
Skridt fra dçn Krog, i hvilken den ulykkelige Jøde nu ligesom var
krøben sammen paa det mindst mulige Rum, og gav en af Slaverne et
Vink om at komme nærmere. Den sorte Drabant traadte følgelig frem,
og idet han af sin Kurv fremtog en stor Vægtskaal og liere Lodder,
lagde han dem ved Front-de-Boeufs Fødder og trak sig atter tilbage i
den ærbødige Afstand, i hvilken hans Kammerat allerede havde taget
Plads.
Disse Mænds Bevægelser var langsomme og højtidelige, som om der
over deres Sjæle hvilede en Forudfølelse af Rædsler og Grusomhed.
Front-de-Boeuf selv aabnede Forhandlingen ved at tiltale den ulyksalige
Fange paa følgende Maade :
»Du mest forbandede Hund af en forbandet Race,« sagde han,
medens hans dybe, barske Stemme gav Genlyd under Fængselshvælvingen,
»ser du denne Vægtskaal?«
Den ulykkelige Jøde svarede et sagte ja.
»I denne Vægtskaal,« sagde den ubarmhjertige Baron, »skal du
tilveje mig tusind Pund Sølv efter Rigets rette Maal og Vægt.«
»Hellige Abraham!« svarede Jøden, hvem den truende Fare gav
Mælet tilbage, »har noget Menneske nogensinde hørt et saadant
Forlangende? Hvo har nogensinde selv i en Minnesangers Æventyr hørt
tale om en saadan Sum som tusind Pund Sølv? Hvilket menneskeligt
Øje er nogensinde blevet velsignet med Synet af en saa uhyre Skat?
Ikke indenfor Yorks Mure, om du ogsaa vil ransage mit Hus og hele
min Stammes Huse, vil du finde Tiendedelen af denne umaadelige Sum
i Sølv, som du talerom.«
»Jeg er rimelig,« svarede Front-de-Boeuf, »og hvis det er knapt med
Sølv, siger jeg ej heller nej til Guld. Til en Beregning af en Mark Guld
for hver seks Pund Sølv skal du fri din vantro Krop for Pinsler, som
dit Hjerte aldrig har saa meget som gjort sig nogen Forestilling om.«
»Hav Barmhjertighed med mig, ædle Ridder!« udbrød Jøden; »jeg
er gammel og fattig og hjælpeløs. Det vilde være uværdigt at triumfere
over mig — det er en ringe Bedrift at knuse en Orm.«
»Gammel er du maaske,« svarede Ridderen; »saa meget større Skam
er det for de Folks Taabelighed, der har tilladt dig at blive graa i Aager
og Kæltringestreger. Svag er du maaske, thi naar har en Jøde enten
havt Mod i Brystet eller en kraftig Haand? Men rig er det vel bekendt,
at du er.«
»Jeg sværger eder til, ædle Ridder,« sagde Jøden, »ved alt, som jeg
tror paa, og ved alt, hvad vi tror paa i Fællig.«
»Sværg ingen falsk Ed,« afbrød Normannen ham, »pg lad ikke din
Genstridighed besegle din Dom, førend du har set og vel betænkt den
Skæbne, som venter dig. Tro ikke, at jeg taler til dig blot for at gøre
dig bange og benytte mig af den usle Fejghed, du har arvet fra din
Stamme. Jeg sværger dig til ved det, som du ikke tror, ved det
Evangelium, som vor Kirke lærer, og ved de Nøgler, som er givne den til at
binae og løse, at min Hensigt er fast og urokkelig. Dette Fangehul er
ikke noget Sted til at drive Spøg i. Fanger, der var titusinde Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
