Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
walter scott
højere paa Straa end du, er døde indenfor disse Mure, og deres Skæbne
er aldrig bleven bekendt. Men dig venter en langsom Marterdød, imod
hvilken deres var en Lyst.«
Atter gav han Slaverne et Tegn til at træde nærmere, og han talte
afsides til dem i deres eget Sprog; thi han havde ogsaa været i
Palæstina, hvor han maaske havde lært sin Grusomhed. Saracenerne
fremtog af deres Kurve en Del Trækul, en Ildpuster og en Flaske med Olje.
Medens den ene slog Ild med Flint og Staal, lagde den anden Trækullet
tilrette paa den store, rustne Rist, som vi allerede har omtalt, og brugte
Pusteren, indtil Kullene blev rødglødende.
»Ser du, Isak,« sagde Front-de-Boeuf, »den Række Jernstænger,
som ligger over disse gloende Kul? Paa dette varme Leje skal du ligge,
nøgen, som om du hvilede paa en Dunseng. En af disse Slaver skal
holde Ilden vedlige under dig, medens den anden skal indgnide dine
usle Lemmer med Olje, for at Stegen ikke skal brændes Vælg nu
mellem saadan en Rist og Udbetalingen af Tusind Pund Solv; thi, ved
min Faders Hoved, du har intet andet Valg.«
»Der er umuligt,« udbrød den elendige Jøde — »det er umuligt, at
det virkelig kan være eders Hensigt. Den gode Gud, der hai skabt
Verden, har aldrig skabt et Hjerte, der var i Stand til at øve en saadan
Grusomhed.«
»Stol ikke paa det, Isak,« sagde Front-de-Boeuf, »det vilde være en
farlig Vildfarelse. Tror du, at jeg, som har set en By blive plyndret, i
hvilken Tusinder af mine kristne Landsmænd omkom ved Sværdet, ved
Vandet og ved Ilden, vil vige fra mit Forsæt formedelst en enkelt elendig
Jødes Hylen og Skrigen? — eller tror du, at disse sorte Slaver, som
hverken har nogen Lov eller noget Fædreland eller nogen Samvittighed
undtagen deres Herres Vilje — som bruge Gift eller Spyd eller Dolk
eller Strikke ved hans mindste Vink — tror du, at de vil have
Barmhjertighed, de, som ikke en Gang forstaar det Tungemaal, hvori der
bedes derom? Værklog, gamle Mand; let dig for en Del af dit
overflødige Mammon; betal tilbage i en Kristens Hænder en Del af, hvad
du har erhvervet ved den Aager, du har øvet imod hans Trosfæller.
Din Snedighed kan snart igen bringe din slunkne Pung til at svulme,
men hverken Læge eller Medicin kunde helbrede din svedne Hud og
dit brændte Kød, om du en Gang lagdes paa disse Stænger. Betal dine
Løsepenge, siger jeg, og glæd dig over, at du for en saadan Betaling
kan udfri dig af et Fængsel, hvis Hemmeligheder faa har faaet Lejlighed
til at fortælle. Jeg vil ikke spilde flere Ord paa dig — vælg mellem dit
usle Metal og dit Kød og Blod, og som du vælger, saaledes skal det
være.«
»Saa gid Abraham, Jakob og alle vort Folks Fædre staa mig bi,«
sagde Isak; »jeg kan ikke træffe Valget, fordi jeg ikke har Midler til at
opfylde din uhyre Fordring.«
»Grib ham og træk Klæderne af ham, Slaver,« sagde Ridderen, »og
lad hans Folks Fædre staa ham bi, om de kan.«
Baronens Hjælpere, der mere skønnede, hvad han befalede dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
