Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 walter scott
»Hvilken Satans Gerning har de nu for?« mumlede den gamle Heks
for sig selv, medens hun dog nu og da kastede et ondskabsfuldt
Sideblik paa Rebekka; »men det er let at gætte — klare Øjne, sorte Lokker
og en Hud som Papir, inden Præsten tilsmudser det med sin sorte
Salve. Ja, det er let at gætte, hvorfor de sender hende hen i dette
ensomme Taarn, hvorfra et Skrig ligesaa lidt kunde høres, som om det
var fem hundrede Favne dybt under Jorden. Du vil faa Ugler til
Naboer, smukke Pige, og deres Skrig vil høres ligesaa vidt og ænses
ligesaa meget som dine. Udenlandsk er du ogsaa,« sagde hun, da hun
lagde Mærke til Rebekkas Dragt og Turban. »Hvad Land er du fra?
— Saracener? eller Ægypter? Hvorfor svarer du ikke? — du kan
græde, kan du da ikke tale?«
»Vær ikke vred, gode Moder,« sagde Rebekka.
»Du behøver ikke at sige mere,« svarede Urfried; »man kender en
Ræv paa Lunten og en Jødepige paa hendes Maal.«
For Guds Skyld,« sagde Rebekka, »sig mig, hvad jeg kan vente
som Slutningen paa den Vold, hvormed jeg er slæbt hid Er det mit
Liv, de tragter efter som et Offer for min Tro? Jeg vil med Glæde give
det hen.«
»Dit Liv, min lille Ven?« svarede Spaakællingen; »hvad Fornøjelse
kunde de have af at tage dit Liv? Nej, tro mig, dit Liv er ikke i nogen
Fare. Men saadan Behandling vil du faa som den, der en Gang blev
holdt for god nok til en ædelbaaren angelsachsisk Pige. Og skal en
Jødinde som du græmme sig, fordi hun ij^ke faar den bedre? Se paa
mig —jeg var ligesaa ung og dobbelt saa smuk som du, da
Fror-t-de-Boeuf, Fader til denne Reginald, og hans Normanner stormede denne
Borg. Min Fader og hans syv Sønner værgede Fædreneborgen fra
Stokværk til Stokværk, fra Stue til Stue. Der var ikke et Kammer, ikke
et Trin paa Trappen, som ikke var glat af deres Blod. De døde - de
døde hver Mand; og inden deres Lig var kolde, og inden deres Blod
var tørt, var jeg bleven et Bytte for Sejrherren og til Spot for ham.«
»Er der ingen Hjælp? Er der ingen Midler til at slippe bort?«
sagde Rebekka. »Rigi, rigt vil jeg lønne din Bistand.«
»Tænk ikke paa det,« sagde den gamle Heks; »herfra kan man kun
slippe bort gennem Dødens Porte; og det varer længe, længe,« tilføjede
hun og rystede paa sit graa Hoved, »inden de aabner sig for os. Men
det er dog en Trost at tænke paa, at vi efterlader nogle paa Jorden, der
vil blive ligesaa ulykkelige som vi. Farvel, Jødinde! — Enten du var
Jøde eller Hedning, vilde din Skæbne blive den samme; thi du har med
Folk at gøre, der hverken kende Samvittighedsskrupler eller
Medlidenhed. Farvel, siger jeg. Min Traad er spunden færdig — dit Arbejde
skal først begynde.«
»Bliv! bliv! for Guds Skyld!« sagde Bebekka; »bliv, om det saa kun
er for at forbande og forhaane mig — din Nærværelse yder mig nogen
Beskyttelse.«
»Selve Guds Moders Nærværelse vilde ingen Beskyttelse være,«
svarede den gamle Kvinde. »Der staar hun,« og hun pegede paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
