- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
155

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogtyvende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ivanhoe

155

raat udskaaret Billede af Jomfru Maria; »se, om hun kan afvende den
Skæbne, der venter dig.*

Medens hun talte saaledes, gik hun ud af Stuen med Ansigtet
fortrukket til en Slags spottende Latter, saa at det saa endnu hæsligere ud,
end det plejede. Hun lukkede Doren i Laas efter sig, og Rebekka kunde
hore hende ved hvert Trin bande over Taarntrappens Stejlhed, da hun
langsomt og med Besvær gik ned ad den.

Rebekka maatte være belavet paa en endnu skrækkeligere Skæbne
end Rowenas; thi hvilken Sandsynlighed var der for, at der vilde blive
vist nogen Hoflighed eller Venlighed imod en Kvinde af hendes
undertrykte Folkestamme, om man ogsaa iagttog et Skin af visse Former over
for en rig angelsachsisk Dame? Den Fordel havde Jødinden dog, at
hun ved den Retning, hvori hendes Tanker ofte gik, og ved den
Sjælsstyrke, hun af Naturen var i Besiddelse af, var bedre forberedt paa at
møde de Farer, som hun var udsat for. Hun havde fra sin første
Barndom af haft en stærk Vilje og et skarpt Blik, og derfor havde den Pragt
og Rigdom, som hendes Fader udfoldede inden fire Vægge, eller som
hun saa i andre rige Hebræeres Huse, ikke været i Stand til at gøre
hende blind for de usikre Forhold, hvorunder de nød disse Goder.
Hendes nuværende Stilling krævede al hendes Aandsnærværelse, og
hun manede den derfor frem.

Det første, hun lod sig være magtpaaliggende, var at undersøge
Kammeret; men det gav kun ringe Haab enten om Undvigelse eller
Be-skærmelse. Det indeholdt hverken nogen Løngang eller nogen Falddør,
og naar undtages det Sted, hvor den Dør, hun var kommen ind ad,
stødte til Hovedbygningen, syntes det at omgives af Taarnets runde
Ydermur. Der var ingen Bolt eller Slaa indvendig paa Døren. Det
eneste Vindue vendte ud til en liden Platform oven paa Taarnet, der ved
förste Øjekast gav Bebekka noget Haab om at undvige; men hun
opdagede snart, at den ikke stod i Forbindelse med nogen anden Del af
Taarntinderne, idet det nemlig var en isoleret Altan. Der var derfor
intet andet Haab for hende end passiv Viljeskraft og den stærke
Fortrøstning til Himlen, som er højsindede og ædle Karakterer medfødt.

Fangen skælvede imidlertid og skiftede Farve, da der hørtes Trin
paa Trappen, og Døren til Taarnkammeret langsomt gik op, og en høj
Mand, klædt som en af de Stimænd, hvem de skyldte deres Ulykke,
langsomt traadte ind og lukkede Døren efter sig; hans Hue, der var
trukket ned over hans Pande, skjulte den øverste Del af hans Ansigt,
og han holdt sin Kappe saaledes, at den tilhyllede Besten. I denne
Dragt og ligesom forberedt paa Udførelsen af en eller anden Handling,
ved Tanken om hvilken han selv bluedes, stod han foran den
forfærdede Fange; men ihvorvel hans Dragt betegnede ham som en
Røver, syntes han at være i Forlegenhed med at tilkendegive den
Hensigt, som havde ført ham hid, saa at Rebekka, idet hun gjorde Vold
paa sig selv, fik Tid til at komme hans Erklæring i Forkøbet. Hun
havde allerede spændt to kostbare Armbaand og et Halsbaand af, og
dem skyndte hun sig at række den formodede Fredløse, idet hun ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free