Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEKSOGTYVENDE KAPITEL.
Da Urfried med Raab og Trusler havde jaget Rebekka tilbage til
det Kammer, hvorfra hun var gaaet hort, førte hun Cedric imod hans
Vilje ind i en lille Stue, hvis Dør hun omhyggelig lukkede. Idet hun
derefter fra et Skab fremtog en Kande Vin og to Bægere, satte hun dem
paa Bordet og sagde i en Tone, der snarere lød, som om hun fremsatte
en Kendsgerning, end som om hun gjorde et Spørgsmaal: »Du er en
Angelsachser, Fader. Nægt det ikke,« vedblev hun, da hun bemærkede,
at Cedric ikke havde nogen Hast med at svare; »mit Modersmaal
klinger liflig i mine Øren, skønt jeg sjeldent hører det undtagen af de
ulykkelige og forkuede Livegne, hvilke de stolte Normanner paalægger
det laveste Trællearbejde i dette Hus. Du er en Angelsachser, Fader
— en Angelsachser, og paa det nær, at du er en Guds Tjener, er du en
fri Mand. Dit Maal klinger liflig i mine Øren.«
»Komme angelsachsiske Præster da ikke i denne Borg?« svarede
Cedric; »det var, tykkes mig, deres Pligt at trøste Landets forskudte
og undertrykte Børn.«
»De kommer ikke — eller, naar de kommer, vil de hellere drikke
ved deres Undertvingeres Bord,« svarede Urfried, »end høre paa deres
Landsmænds Suk og Klage — saaledes siger i alt Fald Rygtet om dem
— selv kan jeg ikke sige stort derom. Denne Borg har i ti Aar ikke
opladt sin Port for nogen anden Præst end den fordrukne normanniske
Kapellan, der deltog i Front-de-Boeufs natlige Drikkelag, og han er for
længe siden gaaet bort for at aflægge Regnskab for sin Forvaltning.
Men du er en Angelsachser — en angelsachsisk Præst, og jeg har et
Spørgsmaal at gøre dig.«
»Jeg er Angelsachser,« svarede Cedric, »men visselig uværdig ’til
Navnet Præst. Lad mig fortsætte min Vej ; jeg sværger, at jeg vil komme
tilbage eller sende en af vore Fædre, som er værdigere til at hore eders
Skriftemaal.«
»Bliv lidt endnu,« sagde Urfried; »Lyden af den Stemme, som du
nu hører, vil snart blive kvalt af den kolde Jord, og jeg vil nødig gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
