Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
183
»Ej heller Joden Isaks Dalter,« sagde Tempelherren, der nu var
kommen ind til dem.
»Ingen af dem,« sagde Front-de-Boeuf, »hører til denne
Angelsach-sers Selskab.«
»Jeg vilde være uværdig til at kaldes Kristen, om de gjorde det,«
svarede Athelstane, »gør med de Vantro, hvad eder lyster.«
»Ej heller gælder Løsepengene for Lady Rowena,« sagde de Bracy.
»Ej heller,« sagde Front-de-Boeuf, »gælder vor Overenskomst denne
usselige Nar, hvem jeg beholder for at statuere et Eksempel paa ham
for enhver Slyngel, der gør Spøg til Alvor.«
»Lady Rowena,« svarede Athelstane med den urokkeligste Ro, »er
min trolovede Brud. Jeg vil hellere lade mig sønderslide af vilde Heste
end gaa ind paa at skilles fra hende. Den Livegne Wamba har i Dag
frelst Fader Cedrics Liv. Jeg vil hellere sætte mit Liv til, før der skal
krummes et Haar paa hans Hoved.«
. »Din trolovede Brud! Lady Bowena trolovet med en Vasal som dig!«
sagde de Bracy.
»Min Byrd, stolte Normanner,« svarede Athelstane, »skriver sig fra
en ældre og renere Kilde end en fransk Prakkers, der vinder sit
Udkomme ved at sælge de Røveres Blod, som han samler under sit
elendige Banner. Konger var mine Forfædre, stærke i Krig og vise i Raad,
Mænd, der hver Dag i deres Hal bespiste flere Hundreder, end du kan
tælle Følgesvende.«
»Dit rappe Svar, Kammerat,« sagde de Bracy, »vil ikke skaffe Lady
Rowena Friheden.«
Herpaa svaredes der ikke af Athelstane, der allerede havde holdt
en længere Tale, end han plejede, om noget Æmne, det være nok saa
interessant. Samtalen afbrødes ved Ankomsten af en Tjener, som meldte,
at en Munk forlangte at blive lukket ind ad Bagporten.
»I St. Bennets Navn, Fyrsten for disse Fugleskræmsler,« sagde
Front-de-Boeuf, »har vi denne Gang en rigtig Munk eller en ny
Bedrager? Ransag ham, Trælle — thi om I lader en ny Bedrager binde
eder noget paa Ærmet, saa skal jeg lade eders Øjne rive ud og gloende
Kul putte ind i deres Huller.«
De angelsachsiske Fanger blev ført bort, og Folkene kom ind med
en Munk, der syntes at være højlig fortumlet.
»Dette er den rigtige Deus vobiscum,« sagde Wamba, da han gik
forbi den velærværdige Broder, »de andre var kun eftergjorte.«
»Hellige Guds Moder!« sagde Munken, idet han vendte sig til de
forsamlede Riddere, »endelig er jeg da sikker og i kristelig Varetægt!«
»Sikker er du,« svarede de Bracy, »og hvad Kristendommen
angaar, staar her den gæve Baron Reginald Front-de-Boeuf, der ikke
afskyr noget i Verden saa meget som en Jode, og den gode Tempelherre
Brian de Bois-Guilbert, hvis Haandtering det er at slaa Saracenere
ihjel.«
»I er Venner og Forbundne af vor ærværdige Fader i Gud, Aymer,
Prior af Jorvaulx,« sagde Munken uden at ænse Tonen i de Bracy’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
