- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
190

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvogtyvende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

wai.ter scott

for Øret, men paa Grund af Tonefaldels liflige Klang og det deltagende
Blik, hvormed de ledsages, rørende og kvægende for Hjertet. Uden at
gøre noget Forsøg paa at fremsætte Spørgsmaal, lod Ivanhoe dem i
Tavshed træffe de Foranstaltninger, som de ansaa for mest skikkede til
hans Helbredelse, og først da de var fuldførte, og hans venlige Læge
stod i Begreb pned at forlade ham, kunde han ikke længer betvinge sin
Nysgerrighed. »Vakre Pige,« begyndte han i det arabiske Sprog, som
hans østerlandske Rejser havde gjort ham fortrolig med, og som han
antog snarest vilde blive forstaaet af den turban- og kaftanklædte Dame,
der stod foran ham — »jeg beder eder, vakre Pige, at vise mig den
Artighed —«

Men her afbrødes han af sin smukke Læge, og et Smil, som hun
næppe kunde betvinge, gled for et Øjeblik hen over et Ansigt, i hvilket
det almindelige Udtryk ellers var tankefuld Tungsindighed. »Jeg er
fra England, Hr. Ridder, og taler det engelske Sprog, skønt min Dragt
og min Stamme hører hjemme i et andet Klima.«

»Ædle Dame,« begyndte Ridderen af Ivanhoe igen, og atter skyndte
Rebekka sig at afbryde ham.

»Giv mig ikke Tillægsordet ædel, Hr. Ridder,« sagde hun. »Det er
rettest, at I hurtig faar at vide, at eders Tjenerinde er en stakkels
Jødinde, Datter af den Isak fra York, imod hvem I for kort Tid siden var
en god og venlig Herre. Det tilkommer ham og hans Hus at yde eder
slig omhyggelig Pleje, som eders nuværendeTilstand nødvendig kræver.«

Jeg ved ikke, om den smukke Rowena vilde have været ganske
tilfreds med den Art af Rørelse, hvormed hendes hengivne Ridder hidtil
havde stirret paa den dejlige Rebekka. Men Ivanhoe var for god en
Katolik til at bevare den samme Slags Følelser overfor en Jødinde. Det
havde Rebekka forudset, og netop af den Grund havde hun skyndt sig
at nævne sin Faders Navn og Herkomst; dog — thi Isaks smukke og
kloge Datter var ikke ganske fri for al kvindelig Svaghed — kunde hun
ikke lade være at sukke i Løndom, da det ærbødig beundrende Blik,
ikke ganske frit for en vis Ømhed, hvormed Ivanhoe hidtil havde
betragtet sin ubekendte Velgørerinde, straks afløstes af en kold, rolig og
fattet Mine, hvori der ikke laa nogen dybere Følelse end en taknemlig
Anerkendelse af en fra uventet Side og fra en Person af lavere Race
udvist Artighed.

»Og hvor snart vil du sætte mig i Stand til at bære mit Harnisk?«
sagde Ivanhoe.

»Paa otlc Dage, hvis du vil være taalmodig og rette dig efter mine
Forskrifter,« svarede Rebekka.

»Ved vor hellige Frue,« sagde Ivanhoe, »i Fald det ikke er Synd at
nævne hende her; det er ikke en Tid for mig eller nogen ægte Ridder
til at være sengeliggende, og hvis du indfrir dit Løfte, Pige, vil jeg
betale dig med min Hjelm fuld af Kroner, hvordan jeg saa skal komme
til dem.«

»Jeg vil indfri mit Løfte,« sagde Rebekka, og du skal bære din Bust-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free