Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
wai.ter scott
af Cedrics Faar, og af ham erfarede jeg, at Cedric og Athelstane af
Co-ningsburgh havde forladt Prins Johans Hus i stor Vrede og stod i
Begreb med at begive sig hjemefter.«
»Var der nogen Dame med dem ved Gæstebudet?« sagde Wilfred.
»Lady Rowena,« sagde Rebekka, idet hun saaledes besvarede
Spørgsmaalet med større Nøjagtighed, end det var fremsat — »Lady Rowena
tog ikke med til Prinsens Gæstebud, og efter hvad Hushovmesteren
berettede os, er hun nu paa Vejen tilbage til Rotherwood med sin
Formynder Cedric. Og hvad eders tro Svend Gurth angaar —«
»Hvad, kender du hans Navn?« udbrød Ridderen. »Ja, det gør du
naturligvis,« tilføjede han, »og sagtens kan du kende det, thi det var af
dig og, som jeg nu er overtydet om, efter dit Hjertes ædle Indskydelse,
at han for ikke længere siden end i Gaar modtog hundrede Zechiner.«
»Tal ikke derom,« sagde Rebekka dybt rødmende; »jeg ser, hvor
let det er for Tungen at røbe, hvad Hjertet gerne vilde dølge.«
»Men denne Sum i Guld,« sagde Ivanhoe alvorlig, »den b}7der
Hensynet til min Ære mig at betale tilbage til din Fader.«
»Lad det ske, som du vil,« sagde Rebekka, »naar der er gaaet otte
Dage; men tænk nu ikk.i paa og tal ikke om noget, som kan forhale din
Helbredelse.«
»Lad saa være, gode Pige,« sagde Ivanhoe, »det vilde være saare
utaknemligt at modsætte mig dine Befalinger. Men blotet Ord om
stakkels Gurths Skæbne, saa er jeg færdig med at udspørge dig.«
»Det bedrøver mig at sige eder, Hr. Ridder,« svarede Jødinden, »at
han efter Cedrics Befaling befinder sig i Forvaring.« Men da hun
bemærkede den Sorg, hendes Meddelelse voldte Wilfred, tilføjede hun
straks: »Men Hushovmesteren Oswald sagde, at hvis der ikke hændte
noget, som atter vakte hans Herres Vrede imod ham, var han vis paa,
at Cedric vilde tilgive Gurth, der var en tro Livegen og stod højt i hans
Gunst, og som kun havde begaaet denne Forseelse formedelst den
Hengivenhed, han nærede for Cedrics Søn. Og han sagde ydermere, at han
og hans Kammerater, navnlig Narren Wamba, var bestemte paa at
hjælpe Gurth til at undvige under Vejs for det Tilfælde, at Cedrics Vrede
imod ham ikke kunde mildnes.«
Ivanhoe lod sig nu berolige og adlød Rebekkas Befalinger. Den
Medicin, Ruben gav ham, var af en beroligende og søvndyssende Art og
skaffede Patienten en sund og uforstyrret Søvn. Om Morgenen fandt
hans venlige Læge ham ganske fri for Febersymptomer og skikket til
at underkaste sig en Rejses Anstrengelser.
Han blev anbragt i den Bærestol, i hvilken han var ført bort fra
Kamppladsen, og der blev truffet alle Forholdsregler, for at han kunde
rejse bekvemt. Kun i én Retning formaaede ikke en Gang Rebekkas
Bonner at udvirke, at der toges tilstrækkeligt Hensyn til den saarede
Ridders Velbefindende. Isak var altid bange for at blive overfalden af
Rovere. Han rejste derfor med stor Hast, gjorde kun kort Rast og
holdt endnu kortere Maaltider, saa at han kom forbi Cedric og
Athelstane, der dog havde flere Timers Forspring for ham, men var blevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
