Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
193
forsinkede ved deres langvarige Maaltid i St. Withold’s Kloster. Men saa
fortrinlig var Mirjams Balsam, eller saa kraftig var Ivanhoes
Konstitution, at den hastige Rejse ikke voldte ham saadan Ulæmpe, som hans
gode Læge havde frygtet for.
I en anden Henseende viste Jødens Hastværk sig imidlertid alt
andet end heldig. Han blev forladt af de misfornøjede Lejesvende, hvis
Beskyttelse han havde stolet paa, uden at anvende de til at vinde deres
Hengivenhed nødvendige Midler.
I denne beklagelige Tilstand blev Jøden, som det allerede er blevet
berettet, tilligemed sin Datter og hendes saarede Patient fundne af
Cedric og faldt kort efter i Hænderne paa de Bracy og hans
Medsammensvorne. Liden Notits blev der i Begyndelsen taget af Bærestolen, og den
kunde være bleven staaende tilbage, naar ikke de Bracy’s Nysgerrighed
havde været. Saare stor var derfor hans Forbavselse, da han opdagede,
at Bærestolen indeholdt en saaret Mand, som aabent vedgik, at han var
Wilfred af Ivanhoe.
De ridderlige Æresbegreber, som trods al de Bracy’s Vildhed og
Letsindighed aldrig forlod ham ganske, forhindrede ham i at gøre
Ridderen nogen Skade i hans værgeløse Tilstand og forbød ham ligeledes
at forraade ham til Front-de-Boeuf, der ikke vilde have haft nogen
Betænkelighed ved under alle Omstændigheder at rydde den Mand, der
gjorde Krav paa Lenet Ivanhoe, af Vejen. Han bød derfor to af sine
Svende at holde sig tæt ved Bærestolen og ikke tillade nogen at
komme den nær. Blev de udspurgte, havde de Befaling til at sige, at
Lady Rowenas tomme Bærestol blev benyttet til at transportere en af
■deres Kammerater, som var bleven saaret under Kampen. Da de kom
til Torquilstone, og da Tempelherren og Borgens Herre hver især var
optagne af sine egne Planer, den ene med Hensyn til Jødens Skatte,
den anden med Hensyn til hans Datter, bragte de Bracy’s Svende
Ivanhoe, stadig under Navn af den saarede Kammerat, til et fjernt Gemak.
Denne Forklaring blev ogsaa af disse Mænd given til Front-de-Boeuf,
da han spurgte dem, hvorfor de ikke begav sig til Murene.
»En saaret Kammerat!« svarede han med stor Harme og
Forbav-selve. »Intet Under, at Livegne og Bønder er saa frække, at de vover
at belejre Borge, siden væbnede Mænd er blevne Sygeplejere, og
Friknægte vogter paa døende Folks Sengeomhæng, naar man er i Begreb
med at angribe Borgen. Kom hid, Urfried — gamle Kvinde — du
Djævel af en angelsachsisk Heks — hører du mig ikke? — pas mig denne
sengeliggende Karl, siden han absolut skal passes. Her er to Flitsbuer,
Kammerater, med Vinder og Pile — ud i Udenværket med jer, og sørg
for, at I sender hver Pil gennem en angelsashsisk Hjerne.«
Mændene, der som de fleste Personer af deres Art»gerne var med,
hvor der var noget paa Færde, og hadede Uvirksomhed, begav sig med
Glæde til det Sted, hvor Faren truede, og saaledes blev Ivanhoes Pleje
overdraget til Urfried eller Ulrica. Men hun, hvis Hjerne glødede ved
Mindet om lidt Uret og Haabet om Hævn, lod sig gerne formaa til at
overlade Rebekka Omsorgen for sin Patient.
Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
