Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otteogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
197
»En Ridder i sort Rustning er den, der falder mest i Øjnene,« sagde
Jødinden; »han er den eneste, som er rustet fra Hoved til Fod, og han
synes at udstede sine Befalinger til alle dem, der omgiver ham.«
»Hvad Devise bærer han paa sit Skjold?« spurgte Ivanhoe.
»Noget, der ligner en Jernlænke og en Hængelaas, blaat maiede paa
det sorte Skjold.«
»En Hængelaas og en Lænke i blaat,« sagde Ivanhoe; »jeg ved
ikke, hvem der kan føre den Devise, men vel mener jeg, at den nu
passende kunde være min. Kan du ikke se Valgsproget?«
»Jeg kan knap se Devisen selv i denne Afstand,« svarede Rebekka;
»men naar Solen skinner lige paa Skjoldet, ser det saaledes ud, som
jeg siger dig.«
»Viser der sig ingen andre Anførere?« udbrød Ridderen i spændt
Forventning.
»Ingen af Rang eller Betydning, saa vidt jeg kan se fra denne Plads,«
sagde Bebekka; »men Borgen bliver sagtens ogsaa belejret fra den
anden Side. Nu synes de at berede sig til at rykke frem. Zions Gud
beskærme os! Hvilket forfærdeligt Skue! De, der rykker frem, bærer
først vældige Skjolde og Skærmtage af Planker; de andre følger efter
og spænder Buerne under Fremrykningen. Nu løfter de dem. Moses’
Gud, tilgiv de Skabninger, du har skabt!«
Hendes Beskrivelse afbrødes her pludselig af Signalet til Angreb,
der gaves ved et Horns skingrende Toner og straks besvaredes med en
Fanfare af normanniske Trompeter fra Murtinderne, der blandede sig
med Kedeltrommernes dybe og hule Klang og i trodsige Toner
besvarede Fjendens Udfordring. Begge Parters Raab forøgede den frygtelige
Larm.
Det var imidlertid ikke ved Raab, at Kampen skulde afgøres, og
Angribernes fortvivlede Anstrengelser mødtes med et lige saa kraftigt
Forsvar fra de Belejredes Side. Bueskytterne, som ved deres Færd i
Skovene var uddannede til den mest virkningsfulde Brug af Buen, skød
saa fortrinlig, at intet Punkt, ved hvilket en Forsvarer viste den
ringeste Del af sin Person, undgik deres alenlange Pile. Ved denne
voldsomme Beskydning, der var som en tæt og skarp Hagelbyge, medens
desuagtet alle Pile havde hver sit Maal og fløj i Snesevis paa samme
Tid imod ethvert Skydeskaar, enhver Aabning i Brystværnet saa vel som
mod ethvert Vindue, hvor en Forsvarer enten tilfældigvis havde Post
eller kunde formodes at befinde sig — ved denne fortsatte Beskydning
blev to eller tre Personer af Besætningen dræbte og flere andre saarede.
Men stolende paa deres stærke Rustninger og den Dækning, deres
Stilling ydede, viste Front-de-Boeufs og hans Forbundsfællers Mænd en
Haardnakkethed i Forsvaret, der kunde maale sig med Angrebets
Raseri, og besvarede Fjendens fortsatte, tætte Pileregn med Afskydningen
af de store Flitsbuer saa vel som de andre Buer, Slynger og andet
Kasteskyts; og da Angriberne kun var daarlig dækkede, anrettede
Forsvarerne betydelig mere Skade, end Angriberne tilføjede dem.
»Og jeg maa ligge her som en sengeliggende Munk,« udbrød Ivan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
