Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
203
hamrede imod mine Ribben med saa ringe Samvittighedsskrupler, som
om mine Ben havde været af Jern. Havde jeg ikke havt en spansk
Panserskjorte under mit Brystharnisk, vilde jeg nok saa net være bleven
ekspederet ud af Verden.«
»Men I holdt eders Post?« sagde Tempelherren. »Vi tabte
Udenværket paa vor Side.«
»Det er et slemt Tab,« sagde de Bracy; »Karlene vil finde Dækning
der til at angribe Borgen paa nærmere Hold, og passes der ikke godt
paa, kan de bemægtige sig et eller andet ubevogtet Hjørne af et Taarn
eller komme ind ad et eller andet forglemt Vindu og saaledes storme
løs paa os. Vort Tal er for ringe til, at vi kan forsvare hvert Punkt, og
Folkene klager over, at de ikke kan vise sig nogetsteds, uden at der
sendes ligesaa mange Pile imod dem som imod en Skive i Landsbyen
en hellig Aften. Front-de-Boeuf ligger ogsaa for Døden, saa vi vil ikke
faa mere Hjælp af hans Tyrehoved og raa Kraft. Hvad tykkes eder,
Ridder Brian, var det ikke bedre at gøre en Dyd af Nødvendigheden
og slutte Forlig med de Gavtyve ved at udlevere vore Fanger?«
»Hvad!« udbrød Tempelherren, »udlevere vore Fanger og staa til
Spot og Forbandelse som de mandige Stridsmænd, der nok vovede et
Overfald ved Nattetid for at bemægtige os værgeløse Rejsende, men
ikke kunde værge en stærk Borg imod en sammenløben Flok af
Fredløse, anført af Svinehyrder, Narre og Udskudet af Menneskeheden!
Skam dig for dit Raad, Maurice de Bracy! Ruinerne af denne Borg skal
begrave baade mit Legeme og min Skam, førend jeg gaar ind paa sligt
lumpent og vanærende Forlig.«
»Lad os saa gaa op paa Murene,« sagde de Bracy i en ligegyldig
Tone; »enten vi saa skal leve eller dø, skal du se Maurice de Bracy
i Dag vise sig som en Mand af ædel Byrd.«
»Til Murene!« svarede Tempelherren, og de gik begge to op paa
Murtinderne for at gøre alt, hvad Erfaring kunde byde og Mandemod
udføre, til Borgens Forsvar. De blev lettelig enige om, at det Punkt,
hvor Faren var størst, var det lige over for Udenværket, som Angriberne
havde bemægtiget sig. Borgen var ganske vist skilt fra Udenværket ved
Graven, og det var umuligt, at Belejrerne kunde angribe Bagporten, som
laa lige over for Udenværket, uden at overvinde denne Hindring; men
det var baade Tempelherrens og Bracy’s Mening, at Belejrerne, i Fald
de lededes med samme Klogskab, som deres Anførere allerede havde
lagt for Dagen, vilde søge ved et frygteligt Angreb at drage Hovedparten
af Forsvarernes Opmærksomhed hen paa dette Punkt og træffe
Forberedelser til at benytte sig af enhver Forsømmelse, der mulig andetsteds
kunde finde Sted ved Forsvaret.
Imidlertid laa den belejrede og truede Borgs Herre paa sit Leje,
martret af legemlig Smerte og aandelig Kval. Han havde ikke den
sædvanlige Tilflugt for skinhellige Personer i hin overtroiske Periode, hvoraf
de fleste var vante til at gøre Bod for de Forbrydelser, hvori de gjorde
sig skyldig, ved Gavmildhed imod Kirken, idet de paa denne Maade
bedøvede Samvittighedsangsten ved Forestillinger om Udsoning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
