Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
wai.ter scott
Syndsforladelse. Men blandt den haarde og griske Front-de-Boeufs
Laster var Gerrighed den mest fremherskende, og han vilde hellere
byde Kirken og Gejstligheden Trods end af dem tilkøbe sig Tilgivelse
og Absolution for Skatte og Godser.
Men det Øjeblik var nu kommet, da Jorden og alle dens Skatte
svandt bort for hans Øjne, og da den vilde Barons Hjerte, skønt haardt
som den underste Møllesten i en Kværn, grebes af Gru, naar han
stirrede ud i Fremtidens øde Mørke.
■Jeg er din onde Engel, Reginald Front-de-Boeuf,« svarede Stemmen.
»Hvor er nu disse Præstehunde,« brummede Baronen, »der holder
deres aandelige Mummespil i saa høj Pris? — Sig til Tempelherren, at
han skal komme hid — han er Præst og kan maaske gøre noget. Nej,
nej, — ligesaa godt kan jeg skrifte til Djævelen som til Brian de
Bois-Guilbert, der hverken bryder sig om Himmerig eller om Helvede. Jeg
har hørt gamle Mænd tale om Bøn — Bønner, som de selv beder —
saadanne Mænd behover ikke at smigre for eller bestikke de falske
Præster. Men jeg — jeg tør ikke!«
»Oplever Reginald Front-de-Boeuf,« sagde en brudt, skingrende
Stemme tæt ved hans Seng, »den Stund, da han maa sige, at der er
noget, som han ikke tor?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
