Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
wai.ter scott
der vaskede Saarene og strakte Liget ud og gav den dræbte Mand et
Udseende, som om han var død af Ælde og efter Naturens Orden. Gak
til hende, hun var min Fristerinde, den, der skammelig æggede mig til
denne Daad og endnu skammeligere lønnede mig derfor — lad hende
lige saa fuldt som jeg prøve de Kvaler, der er Forløbere paa Helvedes
Pinsler!«
»Hun føler dem allerede,« sagde Ulrica, idet hun traadte frem foran
Front-de-Boeufs Leje; »hun har længe drukket af den Kalk, og dens
Bedskhed forsødes nu derved, at hun ser dig ogsaa smage den. Skær
ikke Tænder, Front-de-Boeuf — rul ikke med Øjnene — knyt ikke din
Haand, og ryst den ikke saaledes truende imod mig! Din Haand, der
før ligesom din berømte Stamfaders, som vandt dit Navn, med et Slag
kunde have knust en vild Tyrs Pandeskal, er nu ligesaa mat og
kraftløs som min.«
»Nedrige, mordlystne Heks!« svarede Front-de-Boeuf; »afskyelige
Natugle! er det dig, der er kommen for at hovere over de Buiner, som
du selv har hjulpet til at styrte til Jorden?«
»Ja, Reginald Front-de-Boeuf,« svarede hun, »det er Ulrica! — det
er den myrdede Torquil Wolfgangers Datter! — det er hans dræbte
Sønners Søster! — det er hende, der af dig og af din Faders Hus kræver
Fader og nære Slægt, Navn og Hæder — alt, hvad hun har mistet ved
Navnet Front-de-Boeuf! Tænk paa den Uret, jeg har lidt, Front-de-Boeuf,
og sig, om jeg ikke taler Sandhed. Du har været min onde Engel, og
jeg vil være din —jeg vil forfølge dig, lige til Opløsningens Øjeblik
indtræder.«
»Afskyelige Furie!« udbrød Front-de-Boeuf, »det Øjeblik skal du
aldrig være Vidne til. Halløj! Giles, Clement og Eustace! grib denne
fordømte Heks, og kast hende paa Hovedet ned fra Murtinderne — hun
har forraadt os til Angelsachserne! Halløj! Saint Maur! Clement! I
falske Niddinger, hvor bliver I af?«
»Kald paa dem igen, tapre Baron,« sagde den gamle Kvinde med et
hæsligt, spottende Smil; »kald dine Vasaller sammen om dig; tru dem,
der tøver med at komme, med Svøben og Fangehullet. Men vide skal
du, mægtige Høvidsmand,« vedblev hun og forandrede pludselig sin
Tone, »du vil hverken faa Svar eller Hjælp eller Lydighed af dem. Hør
paa disse gyselige Lyd« — det genoptagne Angrebs og Forsvarets
Kamptummel lød forfærdelig stærkt ned fra Borgens Mure — »ved dette
Krigsskrig styrter dit Hus sammen. Front-de-Boeufs blodkittede
Magtbygning vakler i sin Grundvold, og det for de Fjender, han foragtede
mest! Angelsachseren, Reginald! — den ringeagtede Angelsachser
angriber dine Mure! Hvorfor ligger du her som et udslidt Vrag, medens
Angelsachseren stormer din faste Borg?«
»Guder og Djævle!« udbrød den saarede Bidder; »o, blot et Øjebliks
Styrke, saa at jeg kan slæbe mig hen til Kampen og dø, som det anstaar
mit Navn!«
»Tænk ikke paa det, tapre Stridsmand !« svarede hun ; »du skal ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
