Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
207
dø nogen Krigerdød, men omkomme som Ræven i sin Hule, naar
Bønderne har sat Ild paa rundt om den.«
»Nedrige Kvinde, du lyver!« udbrød Front-de-Boeuf; »mine Mænd
holder sig kækt — mine Mure er stærke og høje — mine Vaabenfæller
frygter ikke en hel Hær af Angelsachsere, om de saa anførtes af Hengist
og Horsa. Tempelherrens og de Bracy’s Krigsraab lyder højt over
Kampens Larm! Og ved min Ære, naar vi tænder den blussende Baune,
der skal melde om vort heldige Forsvar, skal den fortære dig med Hud
og Haar, og jeg skal leve for at høre Budskabet om, at du er vandret
fra den jordiske Ild til Luerne i Helvede, der aldrig har udsendt en
mere ærkedjævelsk Satan!«
»Bliv du kun ved din Tro,« svarede Ulrica, »til du faar Beviset paa,
at den er forkert. Dog nej,« afbrød hun sig selv. »du skal straks erfare
den Dom, som al din Magt, al din Styrke, alt dit Mod ikke kan afvende,
ihvorvel den er beredt dig af denne svage Haand. Mærker du den tætte,
kvælende Røg, der allerede i sorte Skyer bølger gennem Kammeret?
Troede du, at det kun var den Taage, der breder sig over dine bristende
Øjne — det Tryk, der gør dit Aandedræt tungt og gispende? Nej,
Front-de-Boeuf, der er en anden Aarsag. Husker du det Oplag af Brændsel,
der gemmes under disse Gemakker?«
»Kvinde!« udbrød han rasende, »du har dog ikke stukket Ild
derpaa? Ved Himlen, det har Du, og Borgen staar i Luer!«
»De hæver sig i al Fald hurtig,« sagde Ulrica med frygtelig Ro, »og
snart skal der vaje et Signal til Belejrerne for at opmuntre dem til at
trænge de Folk haardt, der gerne vilde slukke dem. Farvel,
Front-de-Boeuf! Gid Mista, Skogula og Zernebock, de gamle Angelsachseres
Guder — Djævle, som Præsterne nu kalder dem, maa staa som Trøstere
ved dit Dødsleje, som Ulrica nu forlader! Men vid, hvis det kan volde
dig nogen Trøst at vide det, at Ulrica vandrer til det samme mørke
Land, som du, Deltager i din Straf, som hun har været Deltager i din
Brøde. Og nu, Fadermorder, Farvel for evig! Gid hver Sten i dette
hvælvede Loft maa faa en Tunge for at raabe dette Navn ind i dit Øre!«
Med disse Ord forlod hun Gemakket, og Front-de-Boeuf kunde høre
den vægtige Nøgles Raslen, da hun laasede Døren efter sig og saaledes
afskar den sidste svage Mulighed for at slippe bort. I den dybeste
Fortvivlelse raabte han paa sine Svende og Vaabenfæller; — »Stephan og
Saint Maur! — Clement og Giles! Jeg brænder her uden Bistand. Hjælp,
hjælp, gæve Bois-Guilbert, tapre de Bracy! Det er Front-de-Boeuf, der
kalder! Det er eders Herre, I forræderske Svende! Eders
Forbundsfælle — Eders Vaabenbroder, I mensvorne og troløse Biddere! — gid
alle de Forbandelser, der tilkommer Forrædere, komme over eders falske
Hoveder, om I lade mig saaledes ynkelig omkomme! De hører mig
ikke — de kan ikke høre mig — min Stemme overdøves af Kampens
Tummel. Røgen ruller tættere og tættere gennem Kammeret — Ilden
har angrebet Gulvet. O, kun et Drag af Vorherres Luft, om det saa
skulde købes med øjeblikkelig Tilintetgørelse!« Og i Fortvivlelsens
vanvittige Raseri raabte den Elendige snart omkap med de Kæmpende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
