Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtyvende Kapitel - Tredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
209
sachsiske Hunde og de forbandede Joder, som er mine Fanger — alle,
alle skal de følge med mig — saa stolt et Selskab, sotn nogensinde er
draget ad Vejen til Helvede! Ha, ha, ha!« og han lo i sit Vanvid, saa
at det genlød fra det hvælvede Loft. »Hvem var det, som lo?« udbrød
Front-de-Boeuf i en forandret Tone, thi Larmen af Kampen forhindrede
ikke, at Ekkoet af hans egen Latter genlød i hans Øren — »hvem
var det, som lo der? Ulrica, var det dig? Tal, Heks, og jeg tilgiver
dig — thi kun du og selve Djævelen fra Helvede kunde have lét i et
saadant Øjeblik. Bort — bort!–«
Men det vilde være syndigt yderligere at udmale Billedet af
Guds-bespotterens og Fadermorderens Dødsleje.
TREDIVTE KAPITEL.
Skønt Cedric ikke satte stor Lid til Ulricas Lofte, undlod han dog
ikke at meddele det til den sorte Bidder og Locksley. De var glade ved
at erfare, at de havde en Ven i Borgen, der, naar det kneb, kunde gøre
det lettere for dem at trænge ind i den, og var fuldt ud enige med
Angelsachseren i, at der, hvor ugunstige Omstændighederne end kunde
være, burde forsøges en Storm som det eneste Middel til at befri de
Fanger, der nu befandt sig i den grusomme Front-de Boeufs Hænder.
»Alfreds kongelige Blod svæver i Fare,« sagde Cedric.
»En ædel Dames Ære staar paa Spil«, svarede den sorte Bidder.
»Og ved Sankt Christopher paa mit Belte,« sagde den gode Skytte,
»om der saa ikke var nogen anden Aarsag end Redningen af den tro
Livegne Wamba, vilde jeg dog vove mine Lemmer, hellere end der
skulde krummes et Haar paa hans Hoved.«
»Det vilde jeg med, sagde Eremiten; »ved I hvad, I gode Riddere,
jeg er af den Mening, at en Nar — jeg mener, forstaar I, I Herrer
Riddere, en Nar, der er Mester i sit Lav og dygtig i sin Haandtering og
kan være ligesaa godt et Krydderi for et Bæger Vin som en Skinke —
jeg siger, mine Brødre, saadan en Nar skal aldrig savne en klog Klærk
til at bede eller kæmpe for ham i en snever Vending, saa længe jeg kan
sige en Messe eller svinge en Økse.«
Og dermed lod han sin svære Hellebard snurre 0111 sit Hoved,
ligesom en Vogterdreng svinger sin lille Hyrdestav.
»Det er sandt, hellige Klærk,c sagde den sorte Ridder, »saa sandt,
som om Sankt Dunstan selv havde sagt det. Og var det nu ikke bedst,
gode Locksley, at den ædle Cedric overtog Ledelsen ved dette Angreb? <
»Nej, ikke paa nogen Maade,« svarede Cedric; »jeg har aldrig haft
Ivanhoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
