Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
wai.ter scott
»Hr.Ridder.« svarede Rowena, »ved Foretagender som eders ligger
den sande Skam ikke i, at de mislykkes, men i, at de lykkes.«
Skamfuld traadte de Bracy to Skridt tilbage og lod Damen ride
forbi.
Inden de drog bort, udtalte Cedric sin særlige Taknemlighed til
den sorte Ridder og bad ham indstændig følge med ham til Rotherwood.
»Cedric har allerede gjort mig rig,« sagde Ridderen — »han har
lært mig at skatte Værdien af angelsachsisk Tapperhed. Til Rotherwood
vil jeg komme, brave Angelsachser, og det snart; men for Øjeblikket
holder Anliggender af stor Retydning mig borte fra eders Haller.
Kanske, naar jeg kommer didhen, vil jeg bede om en saadan Gave, at selv
eders Gavmildhed vil blive sat paa en haard Prøve derved.«
»Den er tilstaaet, forinden eders Ord er udtalt,« sagde Cedric, idet
han slog sin Haand i den sorte Ridders behandskede Højre — »den er
allerede tilstaaet, om den saa gjaldt min halve Formue.«
»Sæt ikke saa letsindig eders Løfte i Pant,« sagde Ridderen med
Hængelaasen i sit Skjold; »dog vil jeg haabe, at jeg vil faa den Gave,
jeg vil bede om. Imidlertid Farvel.«
»Ja, lad os nu komme afsted,« sagde Cedric. Rowena vinkede med
Anstand et Farvel til Ridderen af Hængelaasen — Angelsachseren bad
Gud være med ham, og derefter red de bort gennem en bred Lysning
i Skoven.
Næppe var de borte, førend et Optog pludselig kom til Syne under
Skovens gronne Grene, bevægede sig langsomt hen over den aabne
Plads og drog bort i samme Retning som Rowena og hendes Ledsagere.
I Forventning om den rige Gave eller »Sjæleskat«, som Cedric havde
lovet, fulgte Præsterne fra det nærliggende Kloster med den Baare,
hvorpaa Athelstanes Lig laa, og sang Hymner, medens det i langsom
Sørgegang bares paa hans Vasallers Skuldre til hans Borg Coningsburgh
for at nedlægges i samme Gravhvælving som Hengist, fra hvem den
afdøde udledede sin Herkomst. Mange af hans Vasaller havde forsamlet
sig ved Efterretningen om hans Død og fulgte Baaren med i al Fald alle
ydre Tegn paa Sorg og Kummer. Atter rejste de Fredløse sig og ydede
Døden den samme simple og frivillige Hyldest, som de nys havde ydet
Skønheden — Præsternes langsomme Sang og tunge Skridt vakte hos
dem Mindet om dem af deres Kammerater, der var faldne i
Gaarsdagens Kamp. Men slige Minder dvæler ikke længe hos dem, der lever et
Liv, rigt paa Farer og dristige Foretagender, og forinden Dødssangens
Toner var døde hen i Vinden, havde de Fredløse atter travlt med
Fordelingen af Byttet.
»Tapre Bidder,« sagde Locksley til den sorte Ridder, »uden hvis
kække Mod og kraftige Arm vort Foretagende helt maatte være glippet,
jeg beder eder tage af denne Hob Bytte, hvad der behager eder og
kan minde eder om dette mit Dommertræ.«
»Jeg modtager Tilbudet,« sagde Ridderen, »ligesaa ærlig, som det
er gjort, og jeg beder om Tilladelse til at gore med Ridder Maurice de
Bracy, hvad jeg selv tykkes.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
