Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fireogtredivte Kapitel - Femogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
247
»Jo, naadige Herre,« svarede Joden med større Tillid, »og Riddere
og Bonder, Svende og Lensmænd har Aarsag til at velsigne den gode
Gave, Himlen har skænket hende.« — »Din Datter,« vedblev
Stormesteren til Jøden, »udfører uden Tvivl sine Kure ved Ord og
Beseglinger og Amuletter og andre kabalistiske Mysterier.«
»Nej, ærværdige og tapre Ridder,« svarede Isak, »fornemlig ved en
Balsam af vidunderlig Kraft.«
»Hvor fra har hun faaet denne Hemmelighed?« sagde Beaumanoir.
»Den overantvordedes hende,« svarede Isak tøvende, »af Mirjam,
en vis Matrone i vor Stamme.«
»Ha, falske Jøde!« sagde Stormesteren; »var det ikke denne Heks
Mirjam, hvis Trolddomskunsters Vederstyggelighed har rygtet sig i
hvert et kristent Land?« Og han korsede sig. »Hendes Legeme blev
brændt paa Baalet og hendes Aske spredt for de fire Vinde, og saaledes
sker det med mig og min Orden, om jeg ikke gør ligesaa med hendes
Lærling, ja end mere! Jeg skal lære hende at øve Trolddom imod det
hellige Tempels Stridsmænd. Spark denne Jøde ud af Porten — skyd
ham ned, hvis han sætter sig til Modværge eller vender om. Med hans
Datter vil vi handle, som den kristne Lov og vort eget høje Embede
paalægger os det.«
Stakkels Isak blev altsaa skubbet af Sted og udjaget af Præceptoriet;
alle hans Bønner, ja selv hans Tilbud, forblev uhørte og uænsede. Han
kunde ikke gore noget bedre end at vende tilbage til Rabbiens Hus og
bestræbe sig for ved hans Hjælp at erfare, hvad man foretog sig med
hans Datter. Hidtil havde han frygtet for hendes Ære, nu maatte han
skælve for hendes Liv. Imidlertid lod Stormesteren Præceptoren paa
Templestowe kalde til sig.
FEMOGTREDIVTE KAPITEL.
Albert Malvoisin, Forstander eller i Ordenens Sprog Præceptor for
Etablissementet Templestowe, var Broder til den Philip Malvoisin, der
allerede lejlighedsvis er bleven omtalt i denne Fortælling, og stod
ligesom denne Baron i nært Forhold til Brian de Bois-Guilbert.
Der var dog den Forskel mellem ham og den dumdristige
Bois-Guilbert, at han forstod at kaste Hykleriets Slør over sine Laster og sin
Ærgerrighed og i sit Ydre at paatage sig et Skin af Fanatisme, som han
i sit Hjerte foragtede. Havde Stormesterens Ankomst ikke været saa
uventet pludselig, vilde han ikke paa Templestowe have set noget, der
kunde have tydet paa Slappelse i Ordenstugten. Og selv nu, da Albert
Malvoisin var bleven overrasket og til en vis Grad opdaget, hørte han
med dyb Ærbødighed og tilsyneladende Ruelse paa sin Foresattes
Irettesættelser og skyndte sig med at reformere de Forhold, denne
misbilligede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
