Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WALTER SCOTT
249
Den stolte Tempelherre blev rasende over denne taabelige
Beskyldning mod den Kvinde, han elskede, og brugte oprørske og heftige Ord
mod Stormesteren trods den forsigtige Alberts indtrængende
Formaninger om ikke at sætte sin høje Stilling paa Spil for en Kvindes — tilmed
en Jødindes Skyld.
»Rebekka,« sagde Bois-Guilbert, da han atter var ene, »du vil
vistnok komme mig dyrt at staa. Hvorfor kan jeg ikke overlade dig til din
Skæbne, som denne koldblodige Hykler raader mig til. Et Forsøg vil jeg
gøre paa at frelse dig — men vogt dig for at vise mig Utaknemlighed!
Thi bliver jeg igen vist tilbage, skal min Hævn være lig min Kærlighed.
Bois-Guilberts Liv og Ære maa ikke sættes paa Spil, naar Foragt og
Bebrejdelser er hans eneste Løn.«
Da Templestowes Præceptor havde forladt Bois-Guilbert for at gore
Forberedelser til Hekseprocessen, traf han Conrad Mont-Fitchet, som
spurgte ham om Guilberts Stilling til Anklagen mod Rebekka.
»Jeg har lige nys bestræbt mig for at faa ham til at lade hende fare,«
sagde Malvoisin; »men sig mig dog, er der Grunde nok til at domfælde
denne Rebekka for Trolddom. Vil Stormesteren ikke skifte Sind, naar
han ser, at Beviserne er saa svage?«
»De maa gøres stærkere, Albert,« svarede Mont-Fitchet; »de maa
gøres stærkere. Forstaar du mig?«
»Ja, jeg gør,« sagde Præceptoren, »og ejheller tager jeg i Betænkning
at gøre noget for at fremme Ordenens Vel — men der er kun stakket
Tid til at finde passende Udveje.«
»Malvoisin, de maa findes,« sagde Conrad; »vel vil det baade saavel
Ordenen som dig. Dette Templestowe er et fattigt Præceptorium —
Mai-son-Dieu er dobbelt saa meget værd — du kender min Indflydelse hos
vor gamle Stormester — find nogle, som kan føre denne Sag igennem,
og du er Præceptor over Maison-Dieu i det frugtbare Kent. Hvad siger
du til det?«
»Der er,« svarede Malvoisin, »blandt dem, som kom hid med
Bois-Guilbert, to Karle, som jeg godt kender; de har tjent min Broder Philip
de Malvoisin og gik fra hans Tjeneste over i Front-de-Boeufs. Det kan
hænde sig, at de ved noget om denne Kvindes Trolddomskunster.«
»Gak saa ud og opsøg dem straks — og hører du, i Fald en Dukat
eller to kan skærpe deres Hukommelse, saa knib ikke derpaa.«
»De vilde for en Zechin sværge paa, at den Moder, som fødte dem,
var en Troldkvinde,« sagde Præceptoren.
Den mægtige Borgklokke havde ringet Middagstimen, da Rebekka
hørte Trampen af Fødder paa den lønlige Trappe, der førte til det Sted,
hvor hun holdtes fangen. Tummelen forkyndte, at der kom flere
Personer, og dette voldte hende snarest Glæde; thi hun var mere bange for
den vilde og lidenskabelige Bois-Guilberts Besøg i Enrum end for noget
andet Onde, der kunde ramme hende. Døren til Kammeret blev aabnet,
og Conrad og Præceptoren Malvoisin traadte ind, ledsagede af fire
sortklædte Drabanter, der var bevæbnede med Hellebarder.
Ivanhoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
