Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femogtredivte Kapitel - Seksogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
wai.ter scott
»Datter af en forbandet Race,« sagde Præceptoren, »ståt op og
følg os!«
»Hvorhen,« sagde Rebekka, »og i hvad Hensigt?«
»Kvinde,« svarede Conrad, »det tilkommer ikke dig at spørge, men
at adlyde. Ikke desto mindre være det dig vitterligt, at du skal bringes
for vor hellige Ordens Stormesters Domstol for der at staa til Regnskab
for dine Forbrydelser.«
»Abrahams Gud være priset!« sagde Rebekka og foldede andægtig
sine Hænder; »en Dommers Navn, selv om han er en Fjende af mit
P’olk, er for mig som Navnet paa en Beskytter. Saare redebont følger
jeg dig — tillad mig blot at slynge Sløret om mit Hoved.«
De gik ned ad Trappen med langsomme og højtidelige Skridt, gik
igennem et langt Galleri og traadte gennem en Fløjdør ved Enden af det
ind i den store Hal, hvor Stormesteren for Øjeblikket havde sat sin Ret.
Den nederste Del af dette rummelige Gemak var opfyldt af
Riddersvende og Drabanter, som ikke uden Besvær gav Plads for Rebekka,
der ledsagedes af Præceptoren og Mont-Fitchet og efterfulgtes af Vagten
med Hellebarderne, saa at hun kunde gaa frem til den for hende
bestemte Plads. Medens hun med korslagte Arme og bøjet Hoved gik
igennem Skaren, blev der i hendes Haand stukket en Lap Pergament, som
hun næsten ubevidst modtog og vedblev at holde paa uden at se paa
dens Indhold. Visheden om, at hun havde en eller anden Ven i denne
forfærdelige Forsamling, gav hende Mod til at se sig om og gøre sig Rede
for, hvem hun var bleven ført frem for. Hun lod altsaa Blikket glide hen
over den Scene, som vi skal forsøge at beskrive i det næste Kapitel.
SEKSOGTREDIVTE KAPITEL.
Den Domstol, der var nedsat for at høre og dømme den uskyldige
og ulykkelige Rebekka, havde Plads paa Tribunen eller den Forhøjning,
der fandtes i den øvre Ende af den store Hal — en Platform, hvilken
vi allerede har beskrevet som Ærespladsen, der var bestemt til at
afgive Pladser for de mest udmærkede Indbyggere eller Gæster i et
middelalderligt Hus.
Paa et ophøjet Sæde lige foran den anklagede sad
Tempelherreordenens Stormester i sin skinnende hvide, flagrende Kappe, holdende i sin
Haand den mystiske Stav, der bar Ordenens Symbol. Ved hans Fødder
stod et Bord, ved hvilket der sad to Skrivere, Kapellanen ved Ordenen,
hvis Opgave det var at føre Dagens Retsforhandlinger til Protokols.
Disse Gejstliges sorte Dragter, skaldede Isser og ydmyge Miner dannede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
