Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
wai.ter scott
men Stormesteren saa barsk paa ham ved denne Begæring. > Hvad er
dit Navn, Karl?« sagde han til Krøblingen.
»Higg, Sneils Søn,« svarede Bonden.
»Saa vil jeg sige dig, Higg, Snells Søn,« sagde Stormesteren, »at det
er bedre at være sengeliggende, end at modtage Hjælp af en vantros
Medicin, saa at du kan staa op og gaa; bedre er det at røve de vantros
Skatte med Vold end at modtage af dem velvillige Gaver eller yde dem
Tjeneste for Løn. Gak bort, og gør, som jeg har sagt.«
»Ak,« sagde Bonden, »med eders Velærværdigheds Tilladelse, den
Lærdom kommer for sent for mig, thi jeg er kun en stakkels værkbruden
Mand; men jeg skal sige til mine to Brødre, der tjener hos den rige Babbi
Nathan Ben Samuel, at eders Stormægtighed siger, at det er rigtigere
at plyndre ham end at tjene ham tro.«
»Bort med den sladdervorne Slyngel!« sagde Beaumanoir, der ikke
kunde gendrive denne praktiske Anvendelse af hans ualmindelige
Grundsætning.
Higg, Snells Søn, trak sig tilbage mellem Mængden, men da hans
Velgørerindes Skæbne interesserede ham, blev han i Hallen, til han
kunde erfare hendes Dom, selv om han derved udsatte sig for atter at
møde den strenge Dommers barske Mine, for hvilken han havde en
Bædsel, der næsten stivnede Blodet i hans Aarer.
Paa dette Trin af Betsforhandlingen befalede Stormesteren Rebekka
at slaa Sløret til Side. For første Gang aabnede hun sine Læber og
svarede taalmodig men med megen Værdighed, at det ikke var Skik blandt
hendes Folks Døtre at blotte deres Ansigter, naar de var ene i en
Forsamling af fremmede«. Hendes Stemmes liflige Toner og hendes blide
Svar vakte en Følelse af Medynk og Deltagelse hos Forsamlingen. Men
Beaumanoir, i hvis Tanker Bekæmpelsen af enhver menneskelig Følelse,
der kunde forhindre ham i at opfylde, hvad han ansaa for sin Pligt, i
og for sig var en Dyd, gentog sin Befaling til, at Sløret skulde drages
fra hans Offers Ansigt. Drabanterne var derfor i Begreb med at drage
hendes Slør bort, da hun traadte frem for Stormesteren og sagde: »Ak
nej, saa sandt I har eders egne Døtre kære — nej, det er sandt,« afbrød
hun sig selv, »I har jo ingen Døtre! — men ved eders Mødres Minde
— ved Kærligheden til eders Søstre, ved Agtelsen for kvindelig
Ærbarhed besværger jeg eder, lad der ikke saaledes blive øvet Vold imod mig
i eders Paasyn; det sømmer sig ikke for en Jomfru, at slige raa Karle
river Klæderne af hende. Jeg vil adlyde eder,« tilføjede hun med et
Udtryk af taalmodig Sorg i sin Stemme, der nær havde smeltet selve
Beau-manoirs Hjerte; > I er Ældste blandt eders Folk, og efter eders Bud vil
jeg blotte en ulykkelig Piges Aasj-n.«
Hun slog Sløret til Side og saa paa dem med et Ansigt, i hvilket
Undseelse kæmpede med Værdighed. Hendes overordentlige Skønhed
fremkaldte en Overraskelses-Mumlen, og de }rngre Biddere meddelte hinanden
ved Udveksling af tavse Blikke, at Brians bedste Undskyldning snarere
laa i hendes virkelige Yndigheders end i hendes indbildte Trolddoms
Magt. Men Higg, Snells Søn, blev dybt greben ved Synet af sin Velgører-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
