Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
wai.ter scott
ligesom denne din lynde og lette Handske er imod en af vore svære
Staalhandsker, saaledes er din Sag imod Templets, thi det er vor
Orden, du har udfordret.«
»Kast min Uskyldighed i Vægtskaalen,« svarede Rebekka,« og
Silkehandsken vil veje tungere end Jernhandsken.«
»Du holder altsaa fast ved din Vægring ved at bekende din Brode
og ved den dristige Udfordring, du har fremsat? <
»Jeg holder fast derved, ædle Herre,« svarede Rebekka.
»Lad det da være saaledes i Guds Navn,« sagde Stormesteren, »og
gid Gud vise, hvor Retten er.«
»Amen,« svarede Præceptorernc omkring ham, og Ordet gentoges
som et dybt Ekko af hele Forsamlingen.
»Mine Brødre,« sagde Beaumanoir, »I ved, at vi kunde have nægtet
denne Kvinde den Gunst at faa sin Sag afgjort ved Tvekamp — men
er hun end en Jødinde og vantro, saa er hun dog ogsaa fremmed og
værgeløs, og Gud forbyde, at hun skulde forlange vore milde Loves
Gunst, og at den skulde nægtes hende. Desuden er vi ikke blot
Gejstlige, men ogsaa Riddere og Krigere, og en Skam var det for os under
noget Paaskud at undslaa os for en tilbudt Kamp. Saaledes staar altsaa
Sagen. Rebekka, Isak fra Yorks Datter, er i Kraft af mange og
mistænkelige Omstændigheder tiltalt for Trolddom, øvet mod en af vor hellige
Ordens Ridderes Person, og har udfordret til Kamp for at godtgøre sin
Uskyldighed. Hvem, ærværdige Brødre, er det eders Mening, at vi bør
overlevere Kampens Pant til, idet vi derved udnævner ham til at være
vor Stridsmand paa Kamppladsen?«
»Til Brian de Bois-Guilbert, hvem Sagen nærmest angaar,« sagde
Præceptoren af Goodalricke, »og som ydermere bedst ved, hvad der er
Sandhed i denne Sag.«
»Men hvis nu,« svarede Stormesteren, »vor Broder Brian er under
Indflydelse af en Trolddom — vi nævner kun dette af Forsigtighed, thi
ikke til nogen Ridders Arm i vor hellige Orden vilde vi ellers villigere
betro denne eller en endnu vigtigere Sag.«
»Ærværdige Fader,« svarede Præceptoren af Goodalricke, »ingen
Trolddom kan paavirke den Stridsmand, der træder frem for at kæmpe
for Guds Dom.«
»Du har Ret, Broder,« sagde Stormesteren. »Albert Malvoisin, giv
dette Kamppant til Brian de Bois-Guilbert. Det er vor Befaling til dig,
Broder,« vedblev han, idet han henvendte sig til Bois-Guilbert, »at du
kæmper mandelig, ikke tvivlende om, at den gode Sag vil sejre. Og du,
Rebekka, mærk dig, at vi for dig bestemmer den tredje Dag fra i Dag
til at finde dig en Stridsmand.«
»Dette er kun et kort Tidsrum,« sagde Rebekka, »for en fremmed,
der ogsaa tilhører en anden Tro, til at finde en Mand, som vil kæmpe
og sætte Liv og Ære i Vove for hendes Skyld og imod en Ridder, der
har Ord for at være en udmærket Kriger.«
»Vi kan ikke forlænge det,« svarede Stormesteren, »Kampen maa
kæmpes i vor Nærværelse, og vi maa herfra paa den fjerde Dag.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
