Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otteogtredivte Kapitel - Niogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
wai.ter scott
Hedninger — jeg misunder dig ikke din Tro, som du altid fører i
Munden, men som aldrig er i dit Hjerte eller i dine Handlinger.«
»Ved Himlen, der er en Trolddom over mig!« sagde Bois-Guilbert.
»Jeg tror næsten, at hin fjantede Mumie talte Sandhed, og at den Ulyst,
hvormed jeg skilles fra dig, har noget overnaturligt ved sig. Fagre
Kvinde!« sagde han, idet han traadte nær hen til hende, men med stor
Ærbødighed — »saa ung, saa skøn, saa modig over for Døden, og dog
fordømt til at dø, og det med Vanære og i Kval! Tilgiv mig da, og lad os
i al Fald skilles, som Venner skilles. Jeg har forgæves søgt at rokke din
Beslutning, og min er saa fast som Skæbnens urokkelige Bud.«
»Saaledes,« sagde Rebekka, »giver Mænd Skæbnen Skylden for
Frugten af egne vilde Lidenskaber. Men jeg tilgiver dig, Bois-Guilbert,
skønt du er Aarsag i min tidlige Død.«
»Farvel da,« sagde Tempelherren og forlod Kammeret.
NIOGTREDIVTE KAPITEL.
Da den sorte Ridder — thi vi maa nu atter se, hvorledes det gik
ham — forlod den ædle fredløses Dommertræ, tog han Vejen lige til et
nærliggende Kloster af ringe Omfang og med smaa Indtægter, kaldet
Sankt Botolphs Priori, hvortil den saarede Ivanhoe, da Borgen var
indtagen, var bleven bragt under Tilsyn af den tro Gurth og den højsindede
Wamba. Det er unødvendigt i dette Øjeblik at omtale, hvad der forefaldt
mellem Wilfred og hans Befrier; det maa være nok at berette, at efter
en lang og alvorlig Samtale blev der af Prioren sendt Bud ud i
forskellige Retninger, og at den sorte Ridder næste Morgen stod i Begreb med
at drage videre paa sin Rejse, ledsaget af Narren Wamba, der fulgte
med som hans Vejviser.
»Vi vil mødes i Coningsburgh, den faldne Athelstanes Borg,« sagde
han til Ivanhoe, »efterdi din Fader der holder Begravelseshøjtid for sin
ædle Frænde. Jeg vil gerne se dine angelsachsiske Frænder samlede,
Ridder Wilfred, og blive bedre bekendt med dem end hidtil. Du vil
altsaa møde mig der, og det vil være min Opgave at udsone dig med din
Fader.«
Med disse Ord tog han en kærlig Afsked med Ivanhoe, der ytrede
et levende Ønske om at følge med sin Befrier. Men derom vilde den
sorte Ridder intet høre.
»Bliv her og hvil dig i Dag; du vil dog knap have Kræfter nok til at
rejse videre i Morgen. Jeg vil ikke have nogen anden Vejviser med mig
end den brave Wamba, der kan spille Præst eller Nar, alt som jeg er i
Humør til det ene eller til det andet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
