Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
wai.ter scott
mertræet eller den gemytlige Munk, hans Kapellan, havde hørt denne
Arie til Pris for vor gæve Fribonde.«
»Det vilde jeg just ikke,« sagde Wamba, »naar ikke det Horn var,
som hænger ved eders Bælte.«
»Ja,« sagde Ridderen, »det er et Pant paa Locksley’s Velvilje, skønt
der ikke er Rimelighed for, at jeg vil faa det behov. Tre Signaler paa
dette Horn, er jeg vis paa, vilde, naar det kniber for os, samle en lystig
Flok af de brave Jægersmænd.«
»Jeg vilde sige: Himlen forbyde det,« sagde Narren, »naar det ikke
var, fordi denne gode Gave var et Pant paa, at de vilde lade os drage
bort i Fred.«
»Hvad mener du?« sagde Ridderen; »tror du, at de vilde overfalde
os, naar vi ikke havde dette Venskabspant?«
»Ja, jeg siger ingen Ting,« sagde Wamba, »thi grønne Træer har
Øren, lige saa vel som Stenmure. Men kan I klare mig dette, Hr.
Ridder: Naar er det bedre, at eders Vinkrus og Pung er tom, end at de er
fulde?«
»Aldrig, det jeg tror,« svarede Ridderen.
»I fortjener aldrig at have et fyldt Krus eller en fyldt Pung i
Haanden, naar I svarer saa enfoldig. I gør bedst i at tømme eders Krus,
inden I giver det til Angelsachseren, og at lade eders Penge blive hjemme,
inden I gaar i Skoven. Og dog,« tilføjede han, idet han red lige hen paa
Siden af Ridderen, »er der Kammerater, som det er endnu meget
farligere for rejsende at møde, end disse fredløse.«
»Og hvem kan det vel være, thi I har jo, saa vidt jeg ved, hverken
Bjørne eller Ulve.«
»Nej, det er sandt, Herre, men vi har Malvoisins Svende,« sagde
Wamba; >og det vil jeg sige jer, at paa Tider, da der er Borgerkrig, er
en halv Snes Stykker af dem til enhver Tid lige saa krabate som en
Flok Ulve. De venter nu vel at gøre en rig Høst og er forstærkede med
de Stridsmænd, der undslap fra Torquilstone. Skulde vi møde en Flok
af dem, kan det derfor nok hænde, at vi kommer til at bøde for vore
Bedrifter. Sig mig nu, Hr. Ridder, hvad vilde I gøre, hvis vi mødte to
af dem?«
»Jeg vilde spidde Slynglerne til Jorden med min Lanse, Wamba,
hvis de lagde nogen Hindring i Vejen for os.«
»Men om der nu var fire?«
»Saa skulde de tømme samme Kalk,« svarede Ridderen.
»Men om der nu var seks,« vedblev Wamba, »og vi kun ligesom nu
var to — vilde I saa ikke huske paa Locksleys Horn?«
»Hvad! blæse om Hjælp,« udbrød Ridderen, »imod en Snes af
saadant Pak, hvem en god Ridder kunde jage af Sted foran sig, som Vinden
jager det visne Løv?«
»Ja, ja da,« sagde Wamba, »jeg vil dog bede eder, om jeg maa se
lidt nøjere paa dette Horn, der har saa kraftige Toner.«
Ridderen spændte sit Belte af og rakte Hornet til sin Rejsefælle, der
straks hængte det om sin egen Hals.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
