Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
wai.ter scott
udtaler min hjertelige Tak til mine raske Venner, at opdage, hvis jeg
kan, hvem det er, der saaledes uden Anledning har overfaldet mig paa
Stimandsvis. Slaa den blaa Ridders Visir op, Wamba, thi han syntes at
være Anføreren for disse Stimænd.«
Wamba gik straks hen til Anføreren for Snigmorderne, der,
forstaaet af Faldet og liggende under den saarede Ganger, hverken var i
Stand til at flygte eller til at gore Modstand.
»Kom, tapre Ridder,« sagde Wamba, »jeg maa være baade eders
Vaabensmed og eders Staldmester. Jeg har kastet eder af Hesten, og nu
vil jeg tage Hjelmen af eder.«
Med disse Ord tog han just ikke ganske blidt Hjelmen af den blaa
Ridder, og da den rullede hen i Græsset, saa Ridderen af Hængelaasen
nogle graa Lokker og et Ansigt, som han ikke havde ventet at se under
slige Forhold.
»Valdemar Fitzurse!« sagde han forbavset, »hvad har kunnet
formaa en Mand af din Rang og tilsyneladende en saa hæderlig Mand til
slig halsløs Gerning?«
»Richard,« sagde den fangne Ridder og saa op paa ham, »du
kender kun lidet til Menneskeslægten, naar du ikke ved, hvortil
Ærgerrighed og Hævnlyst kan føre hvert Adams Barn.«
»Hævnlyst!« svarede den sorte Ridder, »jeg har aldrig gjort dig
nogen Uret. Paa mig har du intet at hævne.«
»Min Datter, Richard, med hvem du forsmaaede at indlade dig i
Ægteskab — var det ikke en Krænkelse for en Normanner, hvis Blod
er lige saa ædelt som dit?«
»Din Datter,« svarede den sorte Ridder, »visselig en passende
Aarsag til Fjendskab, og det et Fjendskab, der ender med slig blodig Daad!
Træd tilbage, I gode Mænd, jeg vil tale ene med ham. Sig mig nu
Sand-lieden, Valdemar Fitzurse — tilstaa, hvem det er, der har ægget dig til
denne forræderske Handling.«
»Din Faders Søn,« svarede Valdemar, »som ved at gøre det kun
hævnede paa dig din Ulydighed imod din Fader.«
Richards Øjne flammede af Harme, men hans bedre Natur vandt
Overhaand over ham. Han trykkede sin Haand imod sin Pande og blev
et Øjeblik staaende og stirrede paa den ydmygede Baron, i hvis
Ansigtstræk Stolthed kæmpede med Skamfølelse.
»Du beder ikke om Livet, Valdemar,« sagde Kongen.
»Den, som er i Løvens Klør,« sagde Fitzurse, »ved, at det vilde være
unyttigt.«
»Saa behold det da uden nogen Anmodning,« sagde Richard;
»Loven søger ikke sit Bylte mellem døde Kroppe. Behold dit Liv, men paa
den Betingelse, at du inden tre Dage forlader England og skjuler din
Skam i din normanniske Borg, og at du aldrig nævner Johan af Anjous
Navn i nogen Forbindelse med din lumpne Færd. Lad denne Ridder
faa en Ganger, Locksley, thi jeg ser, at dine Jægersmænd har fanget
dem, der løb løse om, og lad ham drage uskadt herfra.«
»Naar det ikke var, fordi jeg skønner, at den Stemme, jeg horer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
