Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrretyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
277
chard Plantagenet som den, han er, efterdi du ser ham i Følge med
ægte engelske Hjerter, om end det hede engelske Blod maaske har
bragt dem lidt paa Afveje.«
»Ridder Wilfred af Ivanhoe,« sagde den tapre Fredløse, idet han
traadte frem, »mine Forsikringer kan ikke lægge noget til vor Konges;
men tillad mig dog med nogen Stolthed at sige, at blandt Mænd, der
har gaaet meget igennem, har han ikke trofastere Undersaatter end dem,
der nu staar omkring ham.«
»Jeg kan ikke tvivle derom, gæve Mand,« sagde Wilfred, »efterdi
du er iblandt dem. Men hvad betyder disse Vidnesbyrd om Død og Fare?
disse dræbte Mænd og min Fyrstes blodige Rustning?«
»Forræderi har hjemsøgt os, Ivanhoe,« sagde Kongen; »men takket
være disse gæve Mænd har Forræderiet faaet Løn som forskyldt. Men
nu, da jeg tænker mig ret om, er du ogsaa en Forræder; thi havde vi
ikke givet bestemt Befaling til, at du skulde udhvile dig i Sankt
Bo-tolph’s Kloster, indtil dit Saar var lægt?«
»Det er lægt,« sagde Ivanhoe; »det har ikke mere at betyde end
Stikket af en Pren. Men hvorfor, ædle Fyrste, hvorfor vil I saaledes
ængste eders tro Tjeneres Hjerter og udsætte eders Liv ved ensomme
Rejser og letsindige Eventyr, som om det ikke havde større Værd end
en slet og ret omvandrende Ridders?«
»Richard Plantagenet,« sagde Kongen, »attraar ikke større
Berømmelse end den, hans gode Lanse og Sværd kan vinde ham — og
Richard Plantagenet er stoltere af at udføre en Bedrift uden anden
Hjælp end sit gode Sværd og sin gode Arm, end om han førte en Hær
af hundrede tusind panserklædte Mænd til Kamp.«
»Men eders Rige, Herre Konge,« sagde Ivanhoe, »eders Rige trues
med Opløsning og Borgerkrig — eders Undersaatter er udsatte for
allehaande Ulykker, i Fald de mister deres Konge i et af de farlige
Sammenstød, som det er eders daglige Glæde at udsætte eder for, og som I
lige nys med Nød og næppe er undsluppen.«
»Ho, ho! mit Rige og mine Undersaatter,« svarede Richard
utaalmodig; »jeg siger dig, Ridder Wilfred, de bedste af dem er højst villige
til at gøre mig mine Daarskaber efter. Min saare tro Tjener Wilfred af
Ivanhoe for Eksempel vil ikke adlyde mine bestemte Befalinger, og
holder dog en Prædiken for sin Konge, fordi han ikke gaar ganske efter
hans Raad. Hvem af os har mest Grund til at sætte den anden i Rette?
Men tilgiv mig, min trofaste Wilfred; den Tid, jeg har holdt mig skjult
og fremdeles maa gøre det, er, som jeg forklarede dig i St. Botolph’s
Kloster, nødvendig for at give Venner og tro Adelsmænd Tid til at samle
sine Stridskræfter, saa at Richard, naar hans Hjemkomst bliver
bekendt, kan staa i Spidsen for en saadan Stridsmagt, at hans Fjender vil
skælve for at byde den Trods, og han saaledes kan forspilde de
forræderske Planer uden at have Behov at drage Sværdet.«
Den unge Ridder sukkede og tav, medens Richard, glad over at have
bragt sin Raadgiver til Tavshed, skønt lian i sit Hjerte anerkendte
Berettigelsen af den Dadel, han havde rettet imod ham, vendte sig til Ro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
