Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrretyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
279
Da saa omsider Planen og dens Bevæggrund blev robet for Kongen,
steg der vel et Øjeblik en Vredesrødme op i Richards Kinder, men
hastig besindede han sig.
»Kongen i Sherwood.« sagde han, »under ikke Kongen af England
sit Vildt og sit Vinkrus. Det er godt, gæve Robin! men naar du kommer
for at besøge mig i det muntre London, haaber jeg, at jeg skal være en
mindre karrig Vært. Du har imidlertid Ret, Kammerat. Lad os derfor
stige til Hest og se at komme bort — Wilfred har i den sidste Time
været utaalmodig.«
Efter en hastig Afsked drog Kongen videre til Coningsburgh,
ledsaget af Ivanhoe, Gurth og Wamba, og de fik den i Syne, inden Solen
endnu var forsvunden bag Synskresen.
Da Løvehjerte og hans Følge nærmede sig til den gamle, stolte Borg,
var den ikke som nu omgiven af ydre Fæstningsværker. Den
angelsach-siske Bygmester havde udtømt sin Kunst paa at sætte Ilovedtaarnet i
Forsvarsstand, og der var ingen anden Forskansning om det end en
simpel Kreds af Pallisader.
Et mægtigt sort Banner, der vajede fra Taarnets Tinde, forkyndte,
at man endnu var i Færd med at fejre den tidligere Ejers Ligbegængelse
Der var paa det intet Tegn paa den afdødes Rang og Herkomst, thj
Vaabenmærkerne var da noget nyt, som kun fandtes hos det normanni.
ske Ridderskab, men var ganske ubekendt for Angelsachserne.
Rundt om Borgen herskede der travl Bevægelse; thi ved slige
Be-gravelseshøjtider udfoldedes der en almindelig og storartet Gæstfrihed,
hvilken ikke blot enhver, der havde staaet selv i det fjerneste Forhold
til den afdøde, men alle og enhver, der kom forbi, kunde faa Del i. Den
afdøde Athelstanes Rigdom og Betydning gjorde, at denne Skik fulgtes i
den videste Udstrækning.
Man saa derfor talrige Personer gaa op og ned ad den Bakke,
hvorpaa Borgen laa, og da Kongen og hans Ledsagere red ind ad den aabne
og ubevogtede Port paa den ydre Forskansning, frembød Pladsen inden
for den en Scene, der kun stemmede lidet med den Anledning, i hvilken
man var samlet. Paa et Sted var Kokke i fuldt Arbejde med at stege
vældige Okser og fede Faar; paa et andet Sted blev store Fade 01 stukne
an for at udskænkes efter Behag til alle, der kom. Gæster af alle Slags
saas at nyde den Mad og skylle de Drikkevarer ned, som de kunde tage
for sig af efter Forgodtbelindende. Den halvnøgne angelsachsiske
Livegne druknede Følelsen af et halvt Aars Sult og Tørst i én Dags
Fraad-seri og Drukkenskab — den rigeligere nærede Borger og Gildesbroder
spiste sit Kod med Velbehag eller kritiserede misfornøjet det Kvantum
Malt, der var i Øllet, og Bryggerens Duelighed. Nogle enkelte af den
fattigere og lavere normanniske Adel saas ogsaa; de var kendelige paa
de ragede Hager og korte Kapper saa vel som derpaa, at de holdt
sig sammen og med stor Ringeagt saa paa den hele Højtidelighed, selv
medens de nedlod sig til at tage for sig af den gode Kost, der i saa rigt
Maal anrettedes.
Saaledes var det Optrin, der fandt Sted i Coningsburghs Borggaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
