Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogfyrretyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
wai.ter scott
Paa hver Side af ham red Conrad de Mont-Fitchet og Albert de
Malvoisin, der fungerede som Faddere for Stridsmanden. De var begge iført
Fredskjortlen, Ordenens hvide Dragt. Efter dem fulgte andre
Medlemmer af Tempelherreordenen med et langt Følge af sortklædte Væbnere
og Pager, Aspiranter til den Ære en Gang at blive Ordensriddere. Efter
disse Ynglinge kom der en Vagt af Drabanter til Fods i samme sorte
Uniform, mellem hvis Hellebarder man kunde se den anklagedes blege
Skikkelse, der med langsomme, men faste Skridt bevægede sig hen
imod det Sted, hvor hendes Skæbne skulde afgøres. Alle hendes
Smykker var fratagne hende, for at der ikke muligvis mellem dem skulde
være nogle af de Amuletter, som Satan antoges at skænke sine Ofre for
at berøve dem Evnen til at gaa til Bekendelse, selv naar de lagdes paa
Pinebænken. En grov, hvid Dragt af det simpleste Snit havde afløst
hendes østerlandske Klæder, men der var dog en saadan forunderlig
Blanding af Mod og Gudhengivenhed i hendes Holdning og Blik, at der,
trods den tarvelige Dragt, og uagtet hun ikke havde noget andet Smykke
end sine lange, sorte Lokker, dog kom Taarer i ethvert Øje, der saa
paa hende, og selv den mest haardhjertede Fanatiker beklagede den
Skæbne, der havde forvandlet en saa fager Skabning til et Fortabelsens
Kar og til Djævelens lønnede Træl.
En Mængde ringere Personer, der hørte til Præceptoriet, fulgte efter
Offeret. De gik alle i den strengeste Orden, med korslagte Arme og
Blikket fæstet paa Jorden.
Dette Optog bevægede sig langsomt op ad den jevnt skraanende
Bakke, paa hvis øverste Del Turneringspladsen var, gik en Gang rundt
om den fra højre til venstre og gjorde saa Holdt, da det var gaaet hele
Kresen rundt. Der opstod da en kort Bevægelse, medens Stormesteren
og alle hans Ledsagere med Undtagelse af Ordenens Stridsmand og
hans Faddere steg af Hestene, der straks blev trukne ud fra
Turneringspladsen af Væbnere, som var med i dette Øjemed.
Den ulykkelige Rebekka blev ført hen til den sorte Stol, der stod
nær ved Brændestablen. Da hun kastede sit første Blik paa det
skrækkelige Sted, hvor der blev truffet Forberedelser til en Død, som var
lige forfærdelig for Sindet og pinlig for Legemet, saa man hende gyse og
lukke Øjnene, idet hun uden Tvivl bad i Stilhed, thi hendes Læber
bevægede sig, skønt ingen Tale hørtes. Efter et Minuts Forløb aabnede
hun sine Øjne, saa stivt paa Brændestablen ligesom for at gøre sin
Tanke fortrolig med denne Genstand, og vendte da ganske naturlig
langsomt sit Hoved bort.
Imidlertid havde Stormesteren indtaget sit Sæde, og da hans Ordens
Ridderskab var opstillet rundt om og bagved ham, hver efter den ham
tilkommende Rang, forkyndte en høj og langtrukken Trompetfanfare,
at Retten var sat for at fælde Dom. Malvoisin, der fungerede som
Fadder for Tempelherrernes Stridsmand, traadte da frem og lagde
Jødindens Handske, der var Kampens Pant, ved Stormesterens Fødder.
»Tapre Herre og ærværdige Fader,« sagde han, »her staar den
gode Ridder, Brian de Bois-Guilbert, Præceptor i Tempelherreordenen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
