- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
301

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogfyrretyvende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IVANHOE

301

Sømmelighedens Bud kan betale eder, Frue af Ivanhoe, den
Taknemlighedsgæld, hvori jeg staar til Wilfred af Ivanhoe. Jeg or — tilgiv den
Dristighed, hvormed jeg har bragt eder mit Folks Hyldest — jeg er
den ulykkelige Jødinde, for hvem eders Husbond vovede sit Liv under
saa ulige Vilkaar paa Turneringspladsen ved Templestowe.«

»Jomfru,« sagde Rowena, »Wilfred af Ivanhoe gengældte paa hin
Dag kun i ringe Maal eders utrættelige Deltagelse imod ham, da han
var saaret og i Nød. Tal! er der endnu noget, hvormed han eller jeg
kan hjælpe eder?«

»Nej, intet,« sagde Bebekka rolig, »undtagen om I vil bringe ham
min taknemlige Afskedshilsen.«

»I forlader altsaa England?« spurgte Rowena, der næppe kunde
komme sig af sin Overraskelse over dette usædvanlige Besøg.

»Jeg forlader det, Frue, inden Maanen atter skifter. Min Fader
har en Broder, der staar i høj Yndest hos Mahommed Boabdil, Konge
af Granada — derhen drager vi, sikre paa Fred og Beskyttelse imod
Erlæggelse af den Tribut, som Muselmændene forlanger af vort Folk.«

»Og har I da ikke lige saa god Beskyttelse i England?« spurgte
Bo-wena. »Min Husbond staar i Yndest hos Kongen — Kongen selv er
retfærdig og højsindet «

»Frue,« sagde Bebekka, »jeg tvivler ikke derom — men det
engelske Folk er et uroligt Folkefærd, der altid ligger i Strid med sine
Naboer eller indbyrdes, og stedse er rede til at støde Sværdet i Brystet
paa hinanden. Sligt Opholdssted er ikke sikkert for mit Folks Børn.
Efraim er en forsagt Due — Isaschar et overbebyrdet Lastdyr, der
segner under tvende Byrder. I et Krigens og Blodets Land, omgivet af
fjendtlige Naboer og sønderrevet af indre Partikampe, kan Israel ikke
haabe at finde Hvile paa sin Vandring.«

»Men I, Pige,« sagde Rowena, »I kan visselig ikke have noget at
frygte. Hun, som plejede Ivanhoe paa Sygesengen,« vedblev hun, idet
hun begejstret rejste sig — »hun kan intet have at frygte i England,
hvor Angelsachsere og Normanner vilde kappes om, hvem der skulde
vise hende størst Ære.«

»Din Tale er smuk,« sagde Rebekka, -»og din Hensigt endnu
smukkere; men det kan ikke ske — der er befæstet en Kløft imellem os. Vor
Opdragelse og vor Tro forbyder os begge i lige høj Grad at overskride
den. Farvel — men inden jeg gaar, forund mig da Opfyldelsen af én
Bøn. Brudesløret hænger over dit Ansigt: vis mig den Gunst at løfte
det og lad mig se de Træk, af hvilke der gaar saa stort Ry «

»De er næppe værd at skue,« sagde Rowena, »men idet jeg venter
det samme af min Gæst, vil jeg slaa Sløret til Side «

Hun tog det altsaa af, og dels i Bevidstheden om sin Skønhed, dels
af Undseelse rødmede hun saa stærkt, at Kinder, Pande, Hals og Barm
blussede som Purpur. Bebekka rødmede ogsaa, men det var kun et
Øjeblik, og idet dybere Følelser vandt Overhaand hos hende, forsvandt
Rødmen langsomt af hendes Aasyn, ligesom Purpurskyen, der skifter
Farve, naar Solen synker under Horisonten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free