- Project Runeberg -  Ivanhoe : historisk roman /
302

(1899) [MARC] Author: Walter Scott Translator: Peter Vilhelm Grove
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogfyrretyvende Kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302

WAi.TER SCOTT

»Frue,« sagde hun, »det Aasyn, I har været saa god at vise mig,
vil længe dvæle i min Erindring. Mildhed og Godhed staar præget i det,
og skulde et lille Spor af Verdens Stolthed eller Forfængelighed ogsaa
kunne opdages i et Ansigt, hvis Udtryk er saa elskeligt, hvorledes skulde
vi da kunne anke over, at det, der er af Jorden, har noget Præg af sin
Oprindelse? Længe, længe vil jeg mindes eders Træk og takke Gud, at
min ædle Redningsmand er sammenknyttet i Ægteskab med —«

Hun standsede pludselig — hendes Øjne fyldtes med Taarer.
Hastig aftørrede hun dem og svarede paa Rowenas ængstelige Spørgsmaal:
»Jeg er rask, Frue—jeg fejler intet. Men mit Hjerte svulmer, naar jeg

tænker paa Torquilstone og Turneringspladsen ved Templestowe.
Endnu en lille Del — kun den ringeste Del af min Pligt staar det tilbage
for mig at opfylde. Modtag dette Skrin — forsmaa ikke dets Indhold.«

Rowena aabnede det lille Skrin af drevet Sølv og saa i det et
Hals-baand og Ørenringe af Diamanter, der øjensynlig var af overordentlig
stor Værdi.

»Det er umuligt,« sagde hun og rakte Skrinet tilbage. »Jeg tør ikke
modtage en saa kostbar Gave.«

»Jo, behold den, Frue,« genmælede Rebekka. »I har Magt, Rang,
Myndighed og Indflydelse; vi har Rigdom, paa én Gang Kilden til vor
Styrke og vor Svaghed; Værdien af disse Smaating, om den end var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ivanhoen/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free