Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ivar Aasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tanke som elles P. A. Munch fyrst hadde sett
fram, lempa etter dei bygdemaali som ligg
gamallnorsken næmast. Dertil er i eit par tilfelle formir
sette upp, som danskt og svenskt og gamallnorskt
hev, ura dei ikkje lyder i nynorskt; de er gjort
til bate for „den orden og tydelighed som er
nødvendig i skrift“.
I 1873 kom like eins ordboki paa nytt, sterkt
auka og umnemnd til: „Norsk ordbok med dansk
forklaring“. Skrivemaaten er gjenomførd etter
„Norsk grammatik“. Folkemaalsformine vert
uppførde kvar under sitt landsmaalsord.
„Vi har længe nok ladet os forvilde af saadan
snak som at alt hvad her fandtes kun skulde være
levninger og rester af et undergaaet sprog“, skriv
Aasen i fyriorde. „Vi have heldigvis anledning til
at kjende det gamle sprog, hvorfra dialekterne er
udgangne, og det har da ogsaa mere og mere vist
sig, at disse dialekter havde en større enhed og
lighed end man før havde formodet. Det gjælder
kun om at forene og forbinde dialekterne paa den
rette maade; og det lykkes bedst naar man holder
sig nær til det gamle sprog, da man derved faar
den bedste anvisning til en mønsterform, hvori
alle landets dialekter kunne forbindes“.
Aasens norske landsmaalsform var med
grammatiken fraa 1864 i stordragi ferdig. Den tanken
ho er bygd paa lèt seg forme so:
Attum de raadande danske Norig stend eit
norskt, som er i fullt samanheng med de gamle
Norig. I de gamle norske maal fær ein daa finne
grunnlage for de nye, som maa koma til magti, so
sant Norig fraa 1814 skal bli meir enn de
historiske tilfelle det fraa fyrsto var.
Ivar Aasen stig i landsmaale fram som paa ein
gong granskar og skapar, grunnsøkjar og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
