Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 En Hedereife i Viborg-Egnen·
Efter Middag gik min Vært, Hr. Jenfen,
med mig over i den Dal, der mod Vest skyder ud
fra Vandmolledalem Der glide en Mængde Kilde-
vEld ned fra de høie Bakkefider, og det risler og
synger, saa at man kunde kalde det den syngende
Dal. Omtrentmidtveis paa den grønne Dalbund
er et Vand, hvor en Kilde vælder eller bobler op.
Hullet er omtrent en Alen i Omkreds ; rundt om-
kring det er temmelig fast Bund; men selve Vcelss
det er saa dybt, at »man ikke kunde naae Bund
med tre Aalestcenger.« Hullet er skjult af blodt,
graaligt Sand, der af det fremvceldende Vand be-
standig bevæges i smaa, boblende Bølger, saa at
det seer ud som noget Levende, der aander i en
Bæk. Det er en stor Vandmasse, der stille, men
ustandselig, altid lige stærk og med sammeTempes
ratur, vælder op her; det er den fornemste Kilde
til den Bæk, der driver Vandmollem
Vi gik tilbage ad Dalens Nordside, over
Lyngmark, som man med stor Kraft har opploiet
paa de steile Skraaninger, og saasnart vi steg lidt,
saae vi de mange Sølvbaand, som Kildevceldene
danne i de to Dale
Tæt østenfor Vandmollens Vaaningshus, paa
Vakkeskraaningen, er ogsaa en Kilde. Den brød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
