Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorning· 133
Manden sig i Datteren af en ncerlwende Hus-
mand og droges faa stærkt til hende, at han ikke
havde Sands for Hus og Hjem. Pigens Fader
sagde Jntet imod hans Besøg i Huset, hans egen
Kone heller ikke. Andre Folk og navnlig Præsten
gjorde Forestillinger, men forgjæves s Endelig tog
han Pigen op til sig paa Gaarden. Hun sad med
sit Barn i Storstuen, hans Hustru med sine Børn
i en Sidestue, og stadig klagede Konen ikke. Men
Slægtninge fik dem endelig separerede og Formuen
dett. Manden forpagtede en Mølle og kjøbte
senere et Hus; Konen fik sig et lille Hus, var
flittig med sine opvoxende Børn, og Alt trivedes
vel for hende. Han havde Pigen hos sig i sit
Hus; men man vilde ikke taale det, før de tre
Aar vare omtne, og han maatte sende hende bort.
Endelig, efter de tre Aars Forløb, gik han til
Præsten, erkjendte sin syndige Adfcerd, vilde ogsaa
gjerne flhtte sammen med Konen igjen — hun
havde tilbudt at glemme Alt og igjen være hans
Hustru —; men, tilføiede han, uden Pigen kunde
han ikke leve. Præsten talte med Konen. Hun
sagde, at hun holdt saa meget af ham, det havde
hun altid gjort, og hun holdt af ham nu som den
første Dag. Men hun havde fra Først af givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
