Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ahlheden. 145
Brændevin, og da man endelig efter stor Glæde,
nogen Strid og i meget vaklende Tilstand hustede,
at der skulde drikkes en Skaal for Brudeparret,
var der ikke en Draabe tilbage. Men saa lover
Laust — der ogsaa var Spillemand —- at han
med det Første selv vil gaae til Mølleren og
bringe sine Hjertens Lykønstninger, og saa skulle
de med det Samme faae at høre en Spillemand,
som ikke har sin Mage paa Egnen. Men dette
Udtog af Visen er et tørt Skelet; den sprnder af
Liv og Lune og bliver især kostelig for dem, der for-
staae og sætte Pris paa den jydste Mundart, hvori
den er digtet. Jeg troer, den kan nogenlunde
sættes ved Siden af Blichers bedste Digte i Al-
muesproget. Den er uden Forfatterens Medvirk-
ning trykt i Randers 1832 — et Exemplar sin-
des paa Universitetsbibliotheket — men eftertrykt
flere Gange, tildels i Smugtrykkerier, som det
lader, med Udeladelser, Forandringer og menings-
forstyrrende Trykfeil, der gjøre Hr. Kirkegaard
ligesaa ondt, som en forvanstet latinsk Codex vilde
gjøre Madvig.
Visen varede, til vi naaede Brer over
Aaresvad Aa, der nærved Karup falder i Karup
Aa —- og det, staaer med blivende Erindring for
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
