Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daugbjerg. 181
deri, har noget Eget ved sig, spiller mellem det
Naive og den Slags legende Skarpsindighed, som
er i Rebus. Farverne, mest Carmin og Him-
melblaat, ere pastelagtige og henlede Tanken paa
Damer i Pudder, med andcegtig foldede Hænder,
til hvem Præsten taler Latin.
Min Vei gik nu tilbage ad Viborg til, over
Daugbjerg, stadig med Haab om, ved et Til-
sælde at træffe Tatere, men naturligvis ogsaa for
at see Egnen og navnlig Kalkgrnberne.
Daugbjerg ligger en Mils Vei østen for
Vran, i en høi Egn, hvortil Terrainet langsomt
lofter sig op. Men naar man fra Vest kommer
ganske ncer, tager det sorreste Landskab sig ud som
mægtige Forsiandsninger: først en lav Vold, saa
en bred Grav og saa den høie, indre Vold. Gra-
ven er en Eng, paa hvis Bund flyver en lille,
klar Bæk. Paa den indre Volds vestlige Afhang
ligge tilvenstre 4 Gaarde og 5, 6 Huse eller smaa
Bygninger, og paa en fremspringende Bastion
Gaarden Batkehuset Tilhøire, paa den sorreste
Vold, ligesom mellem Bastioner, der ere omdannede
til Have og Park, ligger Præstegaarden, og i dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
