Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daugbjerg. 183
Haand blev standset,’ zbcere endog Noget af hans
Dragt; det store Hle slog en kjcer Person, man
troede et Øieblik, at det vilde standse, nei, det
gaaer, som om Intet var skeet. Familien selv
bereder sig til at drage bort ; de plantede Træer
skulle give en anden Mand Skygge; de Planer,
man har havt, skal han udføre eller forandre,
og selv lægger man mindre Planer. Begge Par-
ter føle det Tunge og søge at komme over det
. ved at tale saa lidt som mulig om det, skjøndt der
jo ogsaa er Exempler paa Bitterhed og Strid.
Hvor det som her gaaer godt og fredelig, fæster
man vel fra begge Sider Blikket i den Retning,
som er angivet i det gamle Vers:
»Vi bygge her Gaarde og store Feste,
Endog vi ere kun fremmede Gjæste.
Gud unde os her saa at bygge og boe,
At vi kunne naae den evige No.«
Mig, den Fremmede, blev det Triste jo ikke viist
—- og der var desuden i Øieblikket kun eet Med-
lem af Familien hjemme — men det stod dog for -
mig ved de to Navne i Huset og paa Spadsere-
gangen henad Aften, da den nhe Præst Hr. L ae ssø,
stille viste mig, hvad hans Formand med sin Hu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
