Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 En Hedereise i Viborg-Egnen.
Alle modsagde ham, uagtet han, som jeg senere
fik Anledning til at troe, upaatvivlelig havde nogen
Ret med Hensyn til Bogen.
Da Christian Adamsen var traadt af og vi
vare ene med en anden Fange, der nceppe var
Tater, spurgte Inspecteuren ham, om Christian
Adamsen hørte til »Folket«. Han svarede, at han
ikke tvivlede derpaa. Christian Adamsen blev nu
hidkaldt igjen, men nægtede saa standhastig, som
om han var iForhor og blev beskyldts for en For-
brydelse. Jeg spurgte ham, hvordan han, som var
bosiddende Forældres Barn, var kommen saa galt
afsted. Han svarede, at han begik en Feil 1826,
og da han saa kom ud, holdt han sig ustrafselig
indtil 1855, saa kom han ind paa 4 Aar, og da
gik han ud med det faste Forsæt ikke at komme
ind igjen og holdt sig ogsaa indtil 1864, da tog
han »en stærk Dram«, og forledet as Fruentimret,
der holdt Hus for ham, stjal han. et bitte Faar.
Jeg sagde ham endnu engang, at han var en
Judier, at de Folk, man kaldte Tatere, havde
vandret en lang Vei fra et stort og smukt Land,
og at han hørte til dem; det hjalp ikke, han ved-
blev at ncegte. Men jeg vil nu bede Læserne at
lægge Mærke til Navnet Christian Adamsen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
