- Project Runeberg -  En Hedereise i Viborg-Egnen /
222

(1867) [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 Intet-—

Støien i Omegnen as Skive, indtil min Broder gjorde
Bekjendtskab med et Fruentimmer, som da sluttede sig til os,
og som altid kunde tigge saameget, som var nødvendigt til
Underholdning for os alle tre. Nu var jeg en Skøier,
levede iblandt dem og talte deres Sprog bestandig. J ti
Uger dreve vi omkring, snart alene, snart i Fallesskab med
flere Familier. Det var om Sommeren, og vi laae altid i
Laderne om Natten, Unge og Gamle af begge Kjøn laae
imellem hinanden som Sild i en Tønde, og var det sammen-
tiggede Forraad stort nok, saa laae vi ofte flere Dage paa
samme Sted. De Yngste og Behændigste iblandt os maatte
bestandig gjennemsnuse Udhnsene efter Æg og Hans, som
Fruentimmerne maatte vide at give Forklaring over, og be-
sørge tillavede, og bragte selv daglig mere ind. J saadanne
Forsamlinger hørtes mange lange Fortællinger om Skoiernes
Bedrifter i forrige Tider, da de bedre end nu kunde drive
deres Uvaesen i Jylland.

Det var maaskee ønskeligt, om jeg kunde gjengive nogle
af disse Formllinger, men dem vil enhver Forfatter kunde
finde i sin egen Fantasi. Ligesom Listighed udgjør enhver
Skøiers Hovedegenskab, saaledes hørtes ogsaa kun fortælle om
de utallige Bedragerier, som de havde udøvet imod Vonderne,
og om deres Kampe, deelsimod deres Fjender og deels imod
hinanden indbyrdes. Alt hvad jeg har hørt fortælle, ligner
ganske hvad jeg selv har erfaret iblandt dem, dog med den
Forandring, at i forrige Tider tillade de sig stundom Trag-
ler, ja vel endog aabenbar Vold, hvilket dog aldrig er skeet
i min Tid, da deres Liv føres mere stille. Det var jo al-
mindelig, at de Gamle truede med den røde Hane og lig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/iviborgegn/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free