Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EiTatcrtiv. · 257«
fede han strax Samtalen, og idet han bød mig
Goddag, udbrød han med en forunderlig Sikker-
hed: »Der har vi Mandeni« Saaledes stode
Jakobsen (for det var det Navn, han dengang
gav sig) og jeg første Gang over for hinanden.
Han var sendt fra Pastor — eller fra Pastor —-
til —, og fra denne til min Ven ——— med Begjæ-
ring om at faae ham anbragt i«et stille, christeligt
Hus, helst hos en Præst, der vilde forberede ham
til hans første Altergang, efter at han nylig var
bleven døbt. Jeg maatte alligevel, uagtet min Ben
gjentagne Gange bad mig om at tage mig as dette
stakkels Menneste, bestemt vcegre mig derved, baade
fordi jeg dengang levede i meget smaae Kaar, med
en besværlig Husholdning, og fordi J. gjorde et
alt andet end hyggeligt Jndtrhk paa mig. Jeg
følte desuden med mig selv, at hvis det var en
svær Opgave, der paalagdes mig, hvilket jeg fryg-
tede, var jeg som ganske ung Præst ikke denne
voxen. Men da Pastor —- havde faaet udtalt:
»at De just nu traadte ind, betragter-jeg som en
Tilskikkelse as Borherre—De maa tage ham med
Dem« —- sthrtede J. henimod mig som opløst
i Taarer: »For Guds Skyld, forskyd mig ikkei«
og jeg var overvunden.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
