Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 EtTctertiv.
hoitideligste Udtryk om fin Uskyldighed. Dertil
føiede han, at han af inderlig og oprigtig Hen-
givenhed formig vilde betroe mig en Ting, som
han længe havde mærket, men saare nødig vilde
omtale, nemlig at jeg daglig blev bestjaalet af min
Nøglen Dette hverken vilde eller kunde jeg troe;
men han tog da frem et Betrcek til en Hoved-
pude, som han havde fundet i en Krybbe iStals
ven, og som Christen (saaledes hed Røgteren)
havde taget paa Blegen og nu vilde været afsted
med om Aftenen; — fremdeles, at min anden
Karl, som havde gaaet nogle Dage med et sygt
Ben, havde en ganske anden, hæslig Sygdom.
Han vilde af Kjærlighed til mig betroe mig dette,
at jeg itide kunde skille mig af med dem Begge.
For at drage min Tanke bort fra hans egen Utro-
skab vilde han kaste disse store Skygger over de
Andre. Jeg blev urolig over Alt dette. Næste
Aften kom han ind og fortalte mig, at nu havde
han og en Anden, hvis Navn han havde lovet
at fortie, grebet Christen paa færst Gjerning tæt
udenfor Præstegaarden: De vare, visse i deres
Sag, gaaede ham paa Livet og havde spurgt, hvad
han havde i sin Lomme, og havde følt et stort Stykke
Flæst; men i det Samme var der kommet andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
