Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterhaanden fandt jeg dog Urhønsenes Ynd-
lingspladser, hvor de henimod Aften efter endt
Dagværk satte sig til Ro, og saa kunde jeg sidde
timevis og vente paa dem. Og det kunde i saa-
danne Timer synes mig, at jeg helt gik op i den
store Stilhed i Skoven, at jeg klang med i det
tavse, men evigt arbejdende Liv. De visne Naale
faldt lydløst til Jorden, og de store Skovmyrer
slæbte afsted med dem for paa de sidste sollyse
Dage at gøre deres Samfund beredt til den lange
Vinter.
Birkeløvet faldt hvirvlende gennem Luften.
Det var blevet helt lyst og gult som tusindaarige
Guldskæl fra et Flodleje, og jeg syntes, at det
sang, naar de gyldne Blade faldt og krummede
sig paa den graa Rensdyrlav.
Jeg kunde pludselig fare sammen ved et øre-
døvende Brag, som faldt en hundredaarig Stamme
lige ved Siden af mig. Men saa var det kun en
tør Gren, der brydende den dybe Tavshed var
brækket af og faldet til Jorden.
Eller jeg kunde gribe efter min Bøsse, naar
en Mejse svirrende fløj over mit Hovede og blev
hængende deroppe mellem de gyngende Grene,
som om den godt vidste, at den ikke var et Skud
Krudt værd.
Der stod halvraadne og skrumpne Svampe,
som Bønderdrengene og Konerne havde glemt paa
deres Svampejagt. Da hujede og lo det gennem
Skoven... En lille Pige kom løbende med en stor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
