Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rød Fluesvamp. Hun var saa glad over den her-
lige, mønjerøde Svamp med de hvide Pletter. Den
saa ud som selve Kejserens Skrud paa Billedet
derhjemme.
—Aa, sikken en Svamp, jeg har fundet!
— Smid den, den er giftig og uren! — sagde
de Store, som de altid siger til de Smaa; og den
Lille smed Svampen fra sig beskæmmet og græ-
dende og bitter over åt skulle smide den herligste
Svamp, hun havde set, og en af de Store, der
kom bagefter, sparkede til den, saa den rullede
hen over Mosset og tabte Stilken og brækkede i
kantede Stykker med grøntglinsende Brud . . . .
— Hvad var det! —
En stor, sort Fugl kom flyvende og satte sig
i en af Grantoppene. Jeg listede aandeløs Bøssen
til Kinden og følte, at Blodet sprængte i det hvide
i Øjnene. Jeg saa tydeligt Fuglen; den stod paa
strakte Ben og saa sig om.
Saa faldt der et Skud. Det var, som om det
ikke var mig, der havde skudt, men Fuglen styr-
tede tungt fra sin Gren, og i Faldet bredte den
de sorte, hvidbaandede Vinger bredt ud.
Jeg puttede en ny Patron i Bøssen, mens jeg
løb hen til den. Det var en Urhane, og dens sorte,
metalglinsende Bryst og lyreformede Hale laa
mod det grønne Mos, og de rødrandede, brustne
■Øjne farvedes som matte Stene, fattede i Koral.
Der kunde komme flere, men jeg skød aldrig
mere, end vi spiste. Der var ingen, jeg kunde
Aage Madelung: Jagt paa Dyr og Mennesker. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
