Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sank som mørke, tungsindige Skygger ydmygt og
bedende til Jorden. — De har et stort „Bord“ i
Deres Haand. Der er Plads til mange om det —,
sagde hun sagte, idet hun langsomt aabnede Øjnene
og saå paa mig som en Fyrstinde, der forklædt
som Tiggerske standser paa Tærskelen til et
Gæstebud.
De saå alle beundrende op paa hende og
fulgte mine Bevægelser med tavs Spænding, da
jeg skubbede Bøssen om paa Ryggen og begyndte
at krænge mine Lommer.
Jeg gjorde det langsomt, krængede lige til det
inderste gamle Lommestøv. Af en faldt der et
Sækkebaand ud, i den næste var der et Hul. Det
stod de ikke for. De brast ud i Latter, saa de
hoppede paa det røde Tæppe, idet de med vaade
Øjne stirrede paa, hvad der nu kom: En Æske
Tændstikker. En Bunke løse Cigaretter, som jeg
straks bød rundt; og da vi tændte, saa vi paa
hinanden som Folk, der ventede megen Fornøjelse
af hinandens Bekendtskab.
Saa fandt jeg en gammel Urnøgle; en Haar-
naal hang i en Traad i en anden Lomme. Jeg
havde ikke selv lagt Mærke til den, og de pegede
alle paa en Gang paa den og lo ustyrligt, uden,
Maade som Børn, der ikke kan holde op, naar
de først er begyndt. Høvdingen vred sig paa
Maven, og Marfa klappede i Hænderne, mens hun
bøjede sig frem og tilbage i sin smidige Midje,
saa de sorte Flætninger med de dybrøde Silke-
sløjfer fløj op og ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
