Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Skal vi saa ikke bytte Heste, — sagde
Høvdingen ligegyldigt efter en lille Pavse.
— Kan De se det smukke Dyr derhenne i
i
Skovkanten. Det giver jeg i Bytte. —
— Nej, svarede jeg, — saa vilde jeg hellere
gratis give Dem Hesten, hvis det var min, og
selv rejse med Dem Syd paa. —
— Men De har jo ikke nogen rig Kone til
mig, som Marfa lovede, — tilføjede jeg leende,
idet jeg saa paa alt Sølvstadset, der glitrede paa
hendes mørke, aabne Kjole.
— Hos os hører der ikke meget til at være
rig, sagde Høvdingen og viste med en stor, rund
Haandbevægelse ud over Skoven og Landet.
— Og naar man har en saadan Hest at give
bort, — sagde min Tolk, — saa . . . . —
— Saa faar De ogsaa hos os en rig Kone, —
afbrød Marfa med Øjne, der lyste som natlige
Brande. — Hos os er den smukkeste den rigeste,
— tilføjede hun, idet hun rejste sig og traadte
et langsomt, dvælende Skridt tilbage.
Ogsaa jeg rejste mig, rejste mig fattig som
den fattigste Mand paa Jorden, men idetsamme
huskede jeg, at jeg havde en gammel Dolk med
Sølvskede i mit ene Støvleskaft. Og jeg bøjede
mig hurtigt og rakte Marfa det eneste, jeg ejede:
— Naar I kommer igen til næste Aar, bringer
jeg Hesten, og nu rider jeg, for ellers giver jeg
dig straks en Hest, der ikke engang er min, —
sagde jeg til Marfa, som stod og spillede Kniv i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
