Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor Dværgfyrren stod tættest, og hvor Men-
nesker aldrig kom, der boede de om Sommeren
med deres Unger, og derfra sneg de gamle sig
bort gennem Tykningerne for langt borte at gøre
Bytte; thi saa kloge er de, aldrig at røve i Nær-
heden af deres Bolig, for ikke at forraade den
eller blot henlede Mistanken paa sig. At angribe
Mennesket selv i haarde Vintre i de Egne ind-
lader de sig ikke paa nu til Dags. Jeg har kun
hørt, at en Jæger blev bidt af en omstrejfende, gal
Ulv. Den kastede sig over ham ude paa Lande-
vejen og bed ham i Laaret, inden han fik Bøssen
fra Skulderen og jaget den en Haglladning tværs
gennem Bælgen.
Det var en gammel Landmaaler, der fortalte
det; han havde selv set, hvordan det hele gik til...
Jeg havde faaet en sort Spids hos en Bonde,
og man paastod, at den skulde være en ren Djævel
til at drive Harer.
Det viste sig imidlertid, at „Woj“, som den
hed, var lynende bange for Skud og ikke kunde
taale at se en Bøsse, uden straks at forsvinde
med Halen mellem Benene og Haarerne staaende
i Børster paa Ryggen.
Da jeg jo nok kunde forstaa, at den havde
været paa Jagt og var kommet galt afsted ved at
faa et Par uforsigtige Hagl i Pelsen, opgav jeg
den ikke og slæbte den trods al Stritten imod
med mig i en Snor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
